tirsdag den 27. oktober 2009

Lær mørket at kende

Så blev jeg ramt af mørket. I går aftes var det næsten mørkt, da jeg vendte hjem fra arbejde. Godt nok også lidt senere på den pga kursus, men det var mærkeligt at mangle den stjålne time. Eller måske nærmere vægten af den time, vi har fået tilbage. Jeg gik en tur med hver hund, som i øjeblikket er tre ture. Her forsvandt lyset fuldstændig. Vi gik gennem en blød dyne af nedfaldne våde blade, gennem mørket med lys strømmende ud fra træerne, haven og huset. Ganske lidt men nok til at se.
Nu er det morgen igen og stadig mørkt. Jeg har sovet tornerosesøvn, det gik det meste af aftenen med i går. Jeg var faktisk udmattet, trængte bare. Så Barneby blev skyllet ned med te og fortabt i søvndøsen. Derpå en god nats søvn.
Var det mon fordi, at jeg havde været på kursus det meste af dagen og siddet i et dårligt lokale med dårligt lys og anstrengt mine øjne og desperat prøvat at koncentrene mig? Eller fordi jeg var på og holdt mit 3-minutters indlæg. Jeg var sgu lidt nervøs, men tror egentlig ikke, at de andre mærkede det. Jeg snakkede. Jeg fortalte. Og sluttede af med kloge Piet Heins ord om at leve i nuet ...
Og nu ... endnu en morgen, endnu et kursus. Eller rettere endnu en dag på kursus, indholdet er det samme.
Hundene venter på deres måltid, kaffen er næsten drukket. Mørket er der endnu. Står udenfor og smiler og siger: Du kan såmænd ligeså godt være ven med mig, for jeg vil følge dig i tykt og tyndt de næste mange måneder. Lær mig at kende. Giv mig en chance. Måske vil du blive overrasket ... positivt overrasket?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.