onsdag den 28. oktober 2009

Ved stearinlysets skær

Kan man sidde og blogge ved stearinlysets skær, mens man spiser sin aftensmad og drikker et glas rødvin? Svaret er JA. Det gør jeg faktisk lige nu. Kæresten er ude med mandeklubben og jeg har tøseaften sammen med hundene. Bare dem og mig og stearinlysene og stilheden. Jeg trænger til at falde ned. Brikker falder på plads. Det har været en dag med mange brikker, som fløj rundt og ingen ville lande og ingen så ud til at passe sammen. Jeg lod dem være. Til sidste måtte jeg bare beslutte, at i morgen er der atter en dag og der finder jeg hoved og hale på det, der i dag forekom så rodet og kaotisk. Måske. Hvis ikke, så lader jeg det være. Kaotisk eller ej. Nogle gange giver tingene først mening, når man fjerner sig fra dem. Fjerner fokus og dermed energi. Det er et af livets paradokser.
Nu er der ro. Det er dejligt. Gåturene med hundene foregik i mørke eller noget, der ligner. Først var der silhouetter fra træer, bakker, huse og heste. Siden forsvandt de i mørket. Så var der kun lyset fra byen, som ikke ligger så langt herfra. Derude i den ene horisont. I den anden var der mørkt og det var den vej, vi gik. Mens den sorte hundetøs ledte efter mus og gravede et gevaldigt hul, stod jeg dér midt på marken med lukkede øjne og mærkede regnen. Stille ramte den min kasket og lavede en sød beroligende melodi. Roen kom. Stilheden. Kun lyden af den sorte hundetøs, som gravede, blandede sig med ... det nærvær, jeg kunne fremtrylle i et kort øjeblik. Jeg havde faktisk mest lyst til at sætte mig ned, lige dér på marken i mørket og bare summe. Være mig. Jeg gjorde det ikke. Jeg var for fornuftigt. Eller også var jeg for uvidende?
Nu er der ro og jeg mærker trætheden overmande mig. Smagen af rødvinen gør godt, følelsen af fløjl og solmodne bær, druer, jord og solskinshimmel.
Jeg bliver så glad over de begyndende kommentarer til mine indlæg her på "blokken". Det er simpelthen så dejligt, at der sidder nogen derude og læser, hvad jeg skriver og har lyst til at skrive en kommentar. Det varmer. Åh, det er hyggeligt.
Jeg spiser langsomt, for man kan ikke skynde sig, når man blogger. Det føles faktisk rigtig godt. Snart skal jeg læse en bog og drikke en god kop te og bare være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.