onsdag den 14. oktober 2009

Frostklar stjernehimmel

Så sidder jeg her igen ved køkkenbordet med min morgenkaffe. Tiden går hurtigt i dag, jeg er vist lidt senere på den end normalt. Det er en flot morgen, når man altså begiver sig derud i mørket, som jeg har været med de to hundetøser. Det er frostklart og stjernerne funkler på himlen. Den sorte nattehimmel eller tidlig morgen himmel. Den varme vinterfrakke er kommet ud af skabet. Jeg var glad for den her til morgen, den og så vanterne. Gider ikke længere gå og småfryse bare fordi jeg ikke vil erkende, at det altså er ret vinteragtigt koldt her midt i oktober. I dag tænkte jeg igen på byen og hvor anderledes det var, da jeg boede derinde for efterhånden en del år siden. Det er 4 1/2 år siden jeg flyttede herned til Midtsjælland og sammen med kæresten. Et helt andet liv. Morgenturen med hundene gik i Søndermarken som lå ganske tæt på. Selvfølgelig var det også en tur i mørke, men der var jo faktisk lys overalt, selv i den mørke park var der gadelygter og vi kunne se. Det er ikke fordi jeg savner turene til Søndermarken som sådan, men jeg tænker af og til på, hvordan jeg gik "runden" og så hjem til Vesterbrogade og ... jeg stod da ikke så tidligt op som nu, gjorde jeg?
Nej, jeg savner ikke at bo i byen. Jeg kunne ikke tænkte mig at flytte tilbage. Men jeg kan godt blive lidt nostalgisk, når jeg tænker på nogle af mulighederne og noget jeg virkelig savner, er muligheden for at løbe i gaderne på vinteraftener. Blandt andet.
Nu er jeg en bybo på landet. En bybo, som går morgentur i mørket, først med den ene hund og så med den anden hund ... rundt om siloerne og gennem gruset rundt om laden og maskinbygningerne. Jeg har valgt ikke at gå på landevejen, hvor bilerne kører stærkt og glemmer at blænde ned. Har valgt ikke at skulle springe i grøften. I hvert fald ikke om morgenen. Men senere ... snart ... så er det mørkt både morgen og aften. Så kommer refleksvestene på og vi går forsigtigt langs landevejen et stykke derudaf. Når vi har gjort det i månedsvis, sætter jeg virkelig pris på det tidspunkt, det tidlige forår, hvor lyset begynder at komme igen. Når det ganske langsomt lyser på det tidlige tidspunkt, hvor hundetøserne og jeg er ude.
Men lige nu er det mørkt og vi har ikke nået mørkehøjdepunktet endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.