søndag den 18. oktober 2009

Den smukkeste næsten vinter morgen

Det var dog den smukkeste næsten vinter morgen i dag. Sådanne morgener er guld værd. Det har været frostvejr, markerne er stadig klædt i hvidt med et grønligt skær. I horisonten titter solen frem, frostdisen letter og spreder det smukkeste mælkehvide tæppe ud over landskabet, mens dagen stolt rejser sig. Jeg kigger ud af vinduet og jeg nyder synet. Jeg bliver simpelthen glad i låget. Jeg elsker sådanne morgener. Så har vinteren sin berettigelse!



Sådan et vejr indbyder til at komme ud. Kom nu, afsted, på med det varme tøj, de gode støvler og så bare gå ... mærke frosten knirke og knitre under sålerne. Se dampen fra ånden fra hunden, der foran i snoren oplever og snuser og er til stede på sådan en fuldstændig måde, at man kun kan være en smule misundelig. Og alligevel ... for man er jo selv med og tilbydes det helt samme sceneri. Hvis man vil og kan.
Men jeg sidder endnu her med kaffe. Har sovet som en drøm og er en smule dvask på den gode søndagsmåde. Jeg skal ud. Bestemt. Jeg vil som minimum gå to gode lange ture med hundetøserne - den sorte og den brune - for den dejlige gule sol kommer først tilbage næste søndag. Skilsmissehunden med to liv. Og så skal jeg løbe. Bare en lille tur ... måske. Vi må se. Dagen er så ny og frisk og fuld af muligheder. Kæresten er på jagt helt nede på Lolland og dagen er min og hundenes og vaskemaskinens. Den er allerede i gang med sit arbejde i bryggerset. Det skal ud og hænge i det klare næsten vintervejr, tøjet. I dag er en udedag. Og en indedag. I dag er søndag. Slappedag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.