tirsdag den 13. oktober 2009

Blåbærfeen

Hun bor derude et sted i mørket. Blåbærfeen. Jeg tænkte på hende, mens jeg gik morgentur med hundene gennem den mørke allé på gården og mærkede kulden og fugtigheden. Det kan ikke være mange grader varmt, faktisk føltes det adskillige grader koldt! Men blåbærfeen pustede håb i øret på mig og hviskede om det der ventede, varm kaffe, knækbrød, ost og så den magiske blåbærmarmelade. Jo, det er store ord om en marmelade. Magisk marmelade, kan det lade sig gøre? Findes det? Du spørger og ryster samtidig på hovedet. Næh vel? Jo - det findes! Den findes, den magiske blåbærmarmelade komponeret og kræset om af selveste blåbærfeen, som bor et sted her på Sjælland. Den smager godt - den gør godt. Men glasset er snart tomt. Mon blåbærfeen har mere af sin gode kompot eller skal jeg vente helt til næste år? Jeg vil samle tomme syltetøjsglas, gøre dem rene og stille dem frem til blåbærfeen i håb om, at hun da vil tænke på mig igen, når hun samler bær og går i gang med sin hemmelige opskrift. Den søde blåbærfe.
Morgenen er ny ... og stadig mørk. Mørket er ikke længere nogle overraskelse. Vi kan faktisk tage det for givet nu. Det bliver mørkt klokken syv om aftenen og lyst igen omkring klokken syv om morgenen. Snart ændres det og der bliver endnu mere mørke. Om vinteren kan jeg godt savne lyset fra byen lidt. Mindes, hvordan jeg tog løbeskoene på og løb i gaderne på vinteraftener, rundt omkring Carlsberg, ud og vende i Valby, forbi Aller .... rundt og tilbage ned ved Enghave Station, Carlsberg og ud på Frederiksberg. Nu har vi refleksveste på, hundene og jeg, men går mest rundt på gårdens areal og lidt ud på marken ved siloerne, hvor vi kan gå i fred for biler, som glemmer at blænde ned for gående og løbende. Går vi på vejen, må vi ofte springe i grøften og det føles faktisk en smule risikabelt. Så byen om vinteren har bestemt sin berettigelse. Det savner jeg ... og så alle de herlige take-aways, sushi, indisk - you name it. Nå, men jeg elsker jo landet. Også om vinteren. Sidde ved køkkenbordet disse mørke morgener og drikke kaffe og vente på lyset. Se det danse frem i øst bag trækronerne og brede sig, lukke op for dagen og for mulighederne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.