søndag den 4. oktober 2009

At komme hjem

Ude godt men hjemme bedst. Sådan har jeg hørt det sagt mange gange, men jeg har aldrig rigtig synes, at det passede. For hjemme er vel ... indeni mig? Og man kan godt være hjemme selvom man er ude. En weekendtur er forbi, et besøg, der var præget af en vis uro og opbrud. Måske var det stormen, som rasede?. Måske var det den manglende søvn? Måske urolige hunde ... men alligevel fandt vi vel fred i orkanens øje i et par gode stunder, spiste nogle gode pandekager fra en nabos hånd, brombærmarmelade og en intet mindre end fantatisk peanutbutter-sauce. Men jeg var flad ovenpå dagen, fik urolig mave ... hm. Urolig som stemningen? I formiddag vendte jeg hjem og genfandt straks freden. Det var en dejlig fornemmelse. Dejligt, fordi det er usædvanligt for mig og fordi jeg på det sidste ganske ofte har spurgt mig selv: Hvor er hjemme? Er det her eller et andet sted? Et sted, jeg endnu ikke kender? Men igen må jeg konkludere, at hjemme er indeni mig selv og da jeg trådte ind gennem døren og kæresten sagde hej og smilede, så var jeg hjemme! Hundene faldt straks til ro og var tydeligt glade over at have genfundet deres have og at kunne lege uden at få skældud. Sproget var klart og tydeligt. Ingen misforståelser. Bare en saglig indforståethed: Vi er hjemme.
Nu ånder alt fred. Kæresten og jeg spiste frokost på en café og shoppede lidt mad og diverse sammen. Det er godt, når han engang i mellem tager med ud og vi gør noget sammen, om det så er noget så "kedeligt" som at tage i Føtex. En fælles beslutning om hvilken ost vi skal have. Eftermiddagsturen i stormvejr gik vi også sammen, to hunde og to mennesker i strid modvind og uden for samtalerækkevide.
Nu er weekenden og besøget blot et minde: Men jeg tænker ikke dårligt om det minde. Jeg tænker bare "efterårsstorm" med alt, hvad det indebærer. Nogle ting står klare tilbage: Pandekager og kastanjer. Den gode, gode sauce ... den skal laves igen. Og en kær ven, som trods forskelligheder og ligheder, er og bliver en kær ven, som jeg både kan irriteres over og holde af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.