onsdag den 7. oktober 2009

Aftenstund

Dagen går på hæld. Aftenstund ... en stund i aftenen eller ... en aftentime? Jeg har vel en halv aftentime til rådighed, før jeg går ovenpå og overgiver mig til dynerne og den bog, jeg er ved at læse. Lige nu er alt stille. Fjernsynet er slukket igen, teen er drukket. Hundene har været i aften på deres aftentissetårtur og jeg vil lige hengive mig til lidt aftenblog, inden jeg trækker stikket ud. Jeg kom ikke videre med mit "foredrag" om nærvær i dag. Når jeg tænker på det, så er det som om, at jeg skal sige det hele med en sang. En sang med den underfundigste tekst og en musik, der drager og forfører. Ha ha ha. Jeg vil gerne holde mine 3-minutter, så de siger mere end bare "hvad jeg kan godt lide at spise". Hvis det skal handle om mad, så må det nærmere være: Hvorfor kan jeg godt lide at spise netop det, jeg kan lide. Jeg kan mærke, at jeg søger forklaringen. Den egentlige grund. Sandheden. Ved faktisk slet ikke, om det har noget med mit lille foredrag om hunde og nærvær at gøre. Det er jo aften og jeg er som bekendt ikke så skarp om aftenen som om morgenen. A-menneske og vild med begyndelser. Men enden er jo også bare en ny begyndelse. Hver stund rummer både en slutning og en begyndelse. Vi har lært at først kommer begyndelsen, så slutningen og så ... finito. Slut. Men det er ikke sandheden. I hver slutning er en begyndelse, en chance, et smuthul ... for at komme videre. Det er en ring. En cyklus. Jeg vrøvler, mens jeg siger sandheden. For sandheden rummer en del vrøvl. Og der er meget sandhed i vrøvl. Det var mine aftentanker. Godnat og sov godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.