tirsdag den 29. september 2009

Når efteråret bringer fryd


Jeg har virkelig forandret mig. Jeg er en anden end jeg var før. Eller ... jeg består af flere dele egentlig mig end tidligere. Jeg ved, hvem jeg er. Og jeg kender nogle små finurlige sandheder og hemmeligheder, som gør, at jeg trives langt bedre end tidligere. Jeg bliver høj af at være mig. Jo, til tider bliver jeg decideret høj og - som Halfdan R så klogt så klogt sagde: Jeg er glad, jeg er mig, for hvis ingen var mig, var det slet ikke mig, som var glad ...

Når efteråret bringer fryd. Hvilken frydefuld overskrift! Min chef kom ind på kontoret og rystede sin regnvåde jakke og en bemærkning om at "nu er det da for alvor blevet efterår". Efter tonen i hans stemme at dømme var det ikke just noget, han synes særlig godt om. Jeg vendte mig mod ham og uden tøven svarede jeg: Ja, det er dejligt! Jeg blev vist ligeså forundret som ham for følelsen af virkelig at mene det var til stede, så dyb og velfølt ... at jeg med ét erkendte at jeg elsker efteråret og elsker årstidernes skiften. Faktisk erkendte jeg i det øjeblik hvor meget jeg elsker og har brug for forandring. Hvor godt jeg trives, når jeg følger med strømmen og årstidernes skiften og hvor god jeg i virkeligheden er til at se det POSITIVE i alting. Når efteråret bringer fryd ... og forandring. Pludselig er regnen en kær og velkommen gæst. Vinden, ja blæsten ... kulden ligefrem!?

Hvis denne tilstand af væren er alderdom ... eller alder, visdom - ja så elsker jeg min alder! Jeg elsker mig selv, fordi jeg har taget ved lære, fordi jeg har tilladt mig selv at blive klogere, tilladt mig selv at absorbere de mange velmente gode råd, mest af alt læst i bøger, som bare har været tilgængelig for mig lige netop på det tidspunkt, hvor jeg havde brug for dem. Bøger, som jeg opdager på hylden, ulæste men købt på et tidspunkt, hvor jeg egentlig ikke anede hvorfor. Blev fanget af en titel ... et glimt af fremtiden! Nu ser jeg en dybere mening med at være mig og jeg har lyst til at fortælle fordi jeg har noget på hjerte. Jeg ved noget. Jeg mærker noget. Jeg føler, jeg ser ... jeg er!

Så efterårets regn og rusk fryder mig, efterårets mange farver, røde, gule, gyldne, brune ... blandet med grønne og blålige efterladenskaber fra sommeren, der var ... Himlen der ændres - lyset ... og mørket. At acceptere mørket, natten, det har været det sværeste. Men jeg gør det. Jeg har lært det ... selvom jeg ved, at det sværeste for mig altid vil være ikke at kunne komme ud og give den gas i løbeskoene - lige når jeg har lyst! Løbebånd er ikke for mig - jeg elsker det udendørs løb, vinden i håret - ja ligefrem modvinden, som giver ekstra styrke og kræver lidt mere. Men ... jeg har en anden plan. For jeg er nemlig en fleksibel sjæl. Jeg er et siv, som bøjer sig i vinden og som danser til lyden af dens susen, men jeg knækker ikke.

1 kommentar:

  1. Tak for en anderledes weekend. Vi er alle unikke, sjovt nok ligner vi hinanden, i det unikke. Tak for god weekend og god vin. Synd du havde det dumt i går. : - )

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.