torsdag den 31. december 2009

Årets sidste indlæg


Tiden er kommet til mit sidste indlæg i 2009. Farvel år 2009. Eller på gensyn i ... 2090. Næppe. Og dog ... man ved aldrig. Ikke helt. Bedst som man tror, at tingene er på en bestemt måde, overrasker de. Tror, jeg kender vejen, den går lige ud og hernede i svinget går jeg til højre, men overrasket må jeg konstatere, at den vej, jeg har valgt, faktisk svinger skarpt til venstre.
Årets sidste løbetur blev den forleden aften i skumringen. I dag tror jeg altså ikke, at jeg skal løbe afsted i kulden. Kan bare mærke, at jeg ikke kommer afsted!Jeg sender en kærlig tanke til Karina, som i dag løber tur med løbeklubben v. Skanderborg og måske tager vinterbad i issøen. Godt gået og løbet! Håber det blev en pragtfuld tur. Jeg vil glæde mig til mange dejlige løbeture i 2010. Planen er, at turbotøsen og jeg lægger nogle af vores løbeture i skoven, ja så skal vi køre efter det, men det kan være anstrengende og en smule trivielt altid at løbe på den samme landevej. Så nogle dejlige skovløbeture er bestemt på programmet i 2010.
Jobbet, uha - det skal jeg snart tage stilling til igen. Jeg vil selvfølgelig give det en chance, nu hvor jeg er dér. Gøre mit bedste, som jeg altid gør og forsøge at medvirke til den nødvendige forbedring. Men jeg må indrømme, at jeg har fundet det meget svært at lave om på den firmakultur, som har eksisteret der i mange årtier og som mange er en integreret del af. Jeg savner tidligere jobs, hvor jeg havde et tæt samarbejde og en god og givende dialog med mine kolleger. Jeg savner den slags kolleger. Måske er det fordi, at jeg er dumpet ned i en mandeverden og mine få kvindelige kolleger påtager sig overvejende mandlige tendenser i jobbet. Måske for at overleve? Jeg må konstatere, at jeg hverken kan eller vil lave om på mig selv i den retning. Jeg er en teamplayer. Jeg værdsætter, at man har tid til hinanden, uden at det går ud over arbejdet og resultatet - tværtimod. Faktisk er jeg overbevist om, at det er den slags kemi og indbyrdes gode samarbejde og kærlig hjælpende hånd, der gør, at medarbejdere leverer excellente resultater. Jeg ved, at jeg vil gøre mig en del jobtanker de kommende måneder og stille en masse spørgsmålstegn ved at være dér, hvor jeg er lige nu. Det selvom at indholdet i mit job faktisk er ret spændende. Jeg må vælge at se sådan på det, at jeg tager det, jeg kan bruge, jeg vil lære hver dag og bidrage. Men jeg tror altså, jeg vil kigge jobannoncer. Bare se, hvad der rører sig. Og hvis det er meningen (?) - så tror jeg på, at der dukker et nyt job op til mig. Hen ad vejen. Hen ad den vej, der svinger til både højre og venstre. Og nogle gange går lige ud, så man kan puste lidt ud ... eller simpelthen bare spurte stærkt derudaf.
Årets sidste indlæg på årets sidste dag, en frostklar og kold dag. Snorkende hunde efter dejlig gåtur. Et snarligt bad. Lidt planlægning. Lidt pakning. Huske ingredienserne til forretten, som jeg står for. Håber på, at der ikke vil være for meget hyl og krudtbrag nytårsaften, for den sorte hundetøs er desværre ikke glad for det. Men hun ender nu altid med at gemme sig i fodenden af sengen med gardinerne trukket for. Dér er hun tryg og det må hun hjertens gerne denne ene dag/nat om året.
Vi ses i 2010. Godt nytår igen igen ... og husk: Tiden kommer!

Eventyrlig morgen

Et eventyrligt syn udspiller sig udenfor køkkenvinduet. Jeg føler mig virkelig hensat til en helt anden verden med hekse, alfer og trolde. Træerne har stemmer, jeg kan høre dem hviske, næsten se dem bevæge sig. Ganske forsigtigt, men ikke desto mindre. Græs og marker er frostklædte, en hvid kåbe henslængt over det endnu grønne. Og dér på himlen ude i horisonten er solen ved at stå op. Et rødligt skær står malet over himlen, blå nuancer blander sig - et maleri af det allersmukkeste. Ude på marken står tre dådyr afventende, bagved ligger en hare og skuer over terrænet.
Nytårsmorgen. Eller det er vel egentlig først i morgen, selvom denne morgen også er ny på sin egen smukke måde.
Nu er det så ved at være tid til at gøre status. Eller hvad? Status på 2009, året der næsten er gået. Men jeg tøver lidt. Der er så meget at sige. Så meget og dog så lidt. Jeg har lært nogle vigtige ting. Jeg har mødt nogle dejlige mennesker. Det er de menneskelige oplevelser, jeg husker mest fra 2009. Samværet. Samtalerne. Samhørigheden.
I oktober måned 2009 inspirerede en veninde mig til at starte min blog op for alvor. Jeg havde haft den i en del måneder forinden, men havde ikke været aktiv som sådan og ønskede desuden at være helt anonym. Jeg brugte den som en notesblok i forbindelse med lidt selvudvikling, noget i den stil. Da jeg bevægede mig udenfor i blogland, blev det hele med et anderledes. Jeg skrev anderledes. Jeg så tingene på en ny måde. Jeg blev inspireret af at kigge på andres blogge og fik langsomt også gæster på min. Jeg er rørt over alle de fine kommentarer. Jeg er stolt af, at andre gider læse det, jeg skriver, og måske endda kan bruge det til noget. Et eller andet. Et fnug af inspiration. Nu kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden bloggen og Megan. Endelig skriver jeg, som jeg altid har ønsket at skrive, som jeg altid har vist, jeg skulle skrive.
I 2010 skriver jeg videre. Mit største forsæt er vel egentlig at finde eventyret derude og skrive om det.
Alle I fantastiske mennesker, som har besøg min blog og lagt søde kommentarer, jeg ønsker jer et eventyrligt nytår. Hverken mere eller mindre! :0)

onsdag den 30. december 2009

Månelys, kammuslinger, chablis og stearinlys

Mørket har lagt sig over landskabet. Det frosthvide er forsvundet under mørkets tykke tæppe, men vinden hyler videre derude og øver sig på sin vintersang. Herinde er der stille lige nu, jeg har drukket min hybente efter gåtur med hundene. Jeg modererede turen i dag, så jeg ikke nåede at blive kold. Nu ånder alt fred. Det er timen mellem eftermiddag og aften.
Min ven månen er igen på besøg, hun har nemlig besluttet sig for at være fuld nytårsaften. Det bliver hun nok ikke alene om! Jeg nyder altid, når hun stolt stiger på himlen og blinker kærligt til mig. Min ven, siger hun, alting har sin tid. Alting kommer tilbage. Tiden kommer. Du kan regne med mig. Sommer og vinter.
Jeg ser frem til et let og lækkert aftensmåltid bestående af grillede kammuslinger, som lige nu tager bad i en marinade af olivenolie, lime, hvidløg, chili og frisk koriander. Dertil en afkølet chablis, godt brød og masser af stearinlys. Hygge på årets næstsidste dag, en kold en af slagsne.

Næstved - en by i provinsen


Næstved tælles blandt de ældste byer i landet og er en af de største danske byer i middelalderen. Byen er endnu i dag med sine godt 42.000 indbyggere en af de større danske provinsbyer. Byens navn Næs-tved rummer endelsen –tved fra jernalderen. Tved betyder rydning i skoven (det samme udtrykkes i middelalderen typisk med endelsen –rød). Næs kan referere til det særlige landskab med Ydernæs, Grimstrup Næs og Appenæs, som de sejlende skulle passere for at komme op ad Susåen til byen. Næstved betyder sandsynligvis ”rydningen bag næssene”.
Næstved ligger ca. 25 kilometer fra Ringsted, som jo altså er deromkring vi bor. Siden jeg flyttede på landet v. Ringsted for snart 5 år siden, har jeg besøgt Næstved mange gange. Det er en god handelsby, der er gode forretninger i centrum og godt med liv. Der er caféer og restauranter, bl.a. Oliver, hvor vi spiste en dejlig frokost i går.

Næstved var også ganske ofte shopping-udflugtsmål, da en vis Sidse boede i Vordingborg. Engang tog vi til Grøn Koncert, men nåede aldrig frem. Vi gav simpelthen op i trafikvirvaret og beslutningen om, at det gad vi egentlig ikke alligevel så. Vi spiste frokost i Storcenteret og så gik turen tilbage til Vordingborg. Det var sommer og der var grillhygge i gårdhaven. Dengang.
I går var der koldt i Næstved, men vi spadserede gennem gaderne og så på resterne af julepynten og det begyndende udsalg. Vi købte gode kalvekoteletter og hjemmelavet spegepølse hos Slagter Søndergaard i Ringstedgade.
Og jeg så på gamle huse. De ligger der midt i Næstved. Gå rundt i gaderne, forlad gågaden og udforsk alt det gamle historiske. Ganske smukt endda. Også på en kold vinterdag. Ja, måske især på en kold vinterdag sidst i december.

Restitution

Efter træning er det vigtig at kroppen får den hvile/restitution, der er nødvendig for at den kan opbygge og forstærke det væv man har udsat for belastning. Ligeledes er det vigtigt rent fysiologisk at kroppen restituerer for at modvirke stress. Det er når kroppen hviler at den vokser så derfor er hvile lige så vigtig som træning.

Jeg havde lige brug for at genopfriske betydningen af restitution. For dette bliver en restitutionsdag for mig. Øv, tænkte jeg, da jeg kunne mærke det allerede i morges. Og faktisk handler det ikke om mit baglår! Det føles helt OK, men tager nok ikke skade af at vente med en løbetur til i morgen. Nej, jeg er sørme blevet en lille smule forkølet igen og ganske skvattet! Øv bøv. Jeg tror, at denne dag skal stå i restitutionens tegn på alle måder. Der er dømt sofa, varm te og masser af læsning. Indendørsting. Hundene har været ude på tur her til morgen, så måske kan vi gå en ganske "lille tur" i eftermiddag. Men jeg har brug for at være inde i dag - mest. Det kan jeg mærke. Udenfor hyler vinden og det er bidende koldt. Så jeg er helt sikker på, at krop og sjæl vil takke mig for min beslutning. Restitution: genoprettelse, helbredelse; æresoprejsning.

Vintertanker

Derude i mørket venter lyset. Derude i kulden venter varmen. Derude i vinteren venter foråret. Alting har sin tid. Denne tid hører vinteren til. Mørket, frosten og den lidt ubelejlige følelse af forkølelse, der kommer tilbage. Eller ej.
Jeg er fuld af vintertanker. Kan jeg lære at elske denne mørke, kolde årstid og er vinteren i grunden så mørk, selvom dagene er kortere? Når jeg går tur i lyset på frostklare dage, når lyset danser på himlen, når mine skridt knitrer og spiller musik sammen med iskrystallerne, der ligger så fint og dækker jorden, så overtaler vinteren mig. Forfører mig. Vinteren kan faktisk være lysere end sommeren, hvilket i grunden er ganske paradoksalt.
Nu kommer lyset lige så stille. Lyt og du kan høre lyset stige op, helt forsigtigt og ganske langsomt.

tirsdag den 29. december 2009

Lidt minder fra formiddagen

Jeg gik den skønneste tur med hundene i morges. Jeg blev høj ved synet af frosten, det klare vejr, iskrystaller og sprød morgenluft. Se solen stå op i øst. Bare gå og mærke de knirkende skridt. Ledsaget af først den ene hund, siden den anden. Tænk at kunne gå i over 1 1/2 time og stadig bare føle, at der er energi og tid til mere. Jeg havde også mit kamera med. Her er lidt minder fra den 29. december - vintertid. Ventetid? Jeg synes at vinteren er smuk og god. Den har sin berettigelse. Jeg overgiver mig. Smukke december. Du har været gavmild og god. Jeg er taknemmelig. Sikke en morgen!








Forsigtig løbetur i skumringen

Jeg måtte ud og løbe her inden det blev mørkt. Det kunne jeg bare mærke! Vejret var fantastisk, helt frostklart, solen dalede stille i horisonten og kastede det smukkeste lys på himlen. Så selvom jeg faktisk havde været ude det meste af dagen og selvom kæresten og jeg havde spist en rimelig stor frokost på café i Næstved, så trak jeg i løbetøjet og susede afsted.
Jo for pokker, jeg kunne godt mærke den gode cafémad! Men ikke så meget, at det gjorde mig utilpas, bare nok til at jeg var en smule tung et vist sted. Men pyt. For det overordnede formål med turen var faktisk at teste mit baglår, som fik en lille skade forleden dag efter løbeturen. Da jeg skulle bukke mig ned og tage selen af min løbemakker, den sorte turbotøs, gjorde det bare av i baglåret. Det sagde nærmest knæk. Jeg gjorde meget ud af udstræk, men jeg har sørme kunne mærke det efterfølgende! Jeg har masseret og jeg behandlet med tigerbalsam. Tigerbalsam har jeg super god erfaring med. Jeg har strukket ud, også efter de almindelige gåture med hundene. Så jeg var spændt på denne tur og derfor tog jeg heller ikke min ellers så trofaste løbemakker med. Hun kiggede noget fornærmet efter mig, da jeg gik ud af døren iført løbetøj. Øv!
Heldigvis mærkede jeg intet til skaden i baglåret. Det føltes ikke stramt og det gjorde ikke ondt. YES! Så jeg tog det forholdsvis roligt og det var i øvrigt også ved at blive glat på vejen, MEN det var en fantastisk tur i kulden, solen, som forsvandt og det røde, der blev til blåt. Jeg løb og jeg kom hjem uden smerter. Igen en masse udstræk og tigerbalsam efter badet. Nu er jeg bare godt tilpas. Røde kinder og god samvittighed.
Er der noget så skønt som at løbe? :0) Det gør mig bare glad i låget. Simpelthen.

Lidt mere om Mrs. Darlington


Denne morgen nyder jeg atter Mrs. Darlington's lemon lime marmelade og fik så lyst til at besøge Mrs. Darlington på hendes hjemmeside. Som tænkt, så gjort - og har finder man historien om dengang i 1981, hvor det hele startede. 1981 tænkte jeg, dér kan jeg være med! Det er jo ikke så længe siden endda. Men sandheden er jo egentlig, at jeg bare er blevet en god sjat ældre. 1981 var gymnasietid. Men dengang startede Mrs Darlington og hendes mand altså deres forretning i Crewe, England. Crewe kender jeg, dér har jeg været på besøg på en interrail-rejse i det engelske. Jo, det var også i mine unge dage! :0)
Mrs. Darlington og Co. kender også markedsføringsværdien i en god historie, så du kan jo evt. også besøge og hende og læse lidt mere. Hyggeligt er det i hvert fald. Jeg får i hvert fald helt lyst til at besøge hende i Crewe og se fabrikken. Hilse på the lady herself og hendes døtre. For det er jo Mrs. Darlington and Daughters! Marmeladen er god,skulle jeg hilse at sige og nu smager jeg også historien med hver bid.

mandag den 28. december 2009

En hyggelig beslutning

Næh, tænker jeg, jeg har ikke mere på hjerte i dag. Men ikke desto mindre sidder jeg her og skriver. Dag er blevet til aften. Vi har spist julefrokost og hygget hos svigerfamilien. Nu hygger vi i egne gemakker, mætte og matte. Bare en smule. Det har været en fin dag. Vejret har artet sig. Nu funkler stjernerne på himlen derude, det er blevet klart vejr og frost. Luften er skarp og sprød og var det ikke bælgragende mørkt, så gik jeg tur. Jo, jeg har en pandelampe (!) ... men jeg gider ikke vandre i mørke, når nu jeg ikke behøver det. Måske er vejret ligeså frostklart og indbydende i morgen, når lyset kommer. Så skal vi atter ud og gå, hundetøserne og jeg.
Nu lokker sofaen og de næste kapitler i Flaskepost fra P. Videre i historien, det må jeg.

Hvor året vender








Romjulen

Det er en speciel dejlig fornemmelse at sidde her ved køkkenbordet på en mandag morgen og have fri. Klokken er over 8, men det er stadig mørkt udenfor. Lyset tøver. Jeg kan lige skimte træerne derude. Denne morgenstund vil jeg fastholde i mit indre, stearinlys og varm kaffe, forbagte økologiske boller, som nu har været i ovnen og er nybagte. De smager skønt. Osten og Mrs. Darlingtons lækre lime lemon marmelade fuldender min morgenidyl. Jeg har ikke travlt. Kan sidde her, mens lyset kæmper mod mørket og de regntunge skyer. Når lyset endelig får overtaget og jeg er færdig med morgenkaffe og mad, blog og hvad jeg ellers har lyst til, så tager jeg "hundetøjet" på og så skal vi ud og gå. Tøserne skal have en på opleveren og trættes lidt, for i eftermiddag skal de være alene hjemme, mens vi spiser efter-julefrokost hos svigermor. Jeg skulle måske kalde det romjule-frokost, for jeg har jo netop lært, at det hedder sådan i Norge :0)
Denne uge skal nydes i fulde drag. Ferie. Jeg suger den til mig, sover, læser, hygger og kan mærke roen i kroppen. Jeg er god til at holde ferie og som dagene går, bliver jeg bedre og bedre. Mit største ønske er, at jeg i denne uge kan være helt nærværende og slet ikke tænke på, at jeg næste mandag skal tilbage til jobbet. Jeg vil ikke engang skrive om mine jobtanker her lige nu. Det er forbudt! Romjulen er mit fristed. Plads til gode tanker, positive vibrationer, til ture med hundene og kæresten, god kaffe og gode venner.

søndag den 27. december 2009

Løbetur i skumringen

En løbetur i skumringen, lige dér, hvor dag bliver til aften. Jeg havde den sorte hundetøs med, imens gik kæresten med de to andre tøser.
Det var godt at komme afsted igen, jeg har været holdt tilbage af forkølelse og en masse andre dårlige juleundskyldninger. Det gør ikke noget! Det er tilladt på denne tid af året.
Jeg kan dog anbefale, at man trodser sin ulyst mod det grå og våde, for faktisk var det en meget behagelig tur i tomrumsvejret. Det gav mening og min krop var taknemmelig for at komme i sving igen ovenpå julens lækkerier! Jeg nød turen, regnen, der silede ligeså stille, lyden af løbesko og suset fra turbotøsen i snoren foran mig. Det blev ikke nogen lang tur, men det var helt OK. Det var en tur, der trækker flere med sig de kommende dage. En tur, der åbnede op for posen fuld af gode løbeoplevelser.
Nu har mørket lavet bagholdsangreb og træerne vinker farvel for i dag. Jeg tager mig et bad og så læser jeg videre i Flaskepost fra P.

Sådan ganske langsomt

Julen er ved at sige farvel for denne gang. Sting synger og spiller sin vintermusik, mens jeg drikker kaffe og summer lidt ovenpå nogle mættende dage. Mor er taget hjem til byen, jeg kørte hende på stationen og provianterede herefter lidt. Vi skal have et magert aftensmåltid med økologisk fransk kyllingebryst og masser af grønt. Det trænger jeg til ovenpå den fed(ere) julemad. Nu må det være nok ... sådan næsten da, for i morgen har svigermor faktisk inviteret til en slags efter-jule-frokost. Min svigerinde er hjemme fra Schweiz og så skal der selvfølgelig hygges lidt ekstra.
Denne dag er mørk og grå. Decembers tunge skyer hænger over landskabet, regnen drypper forsigtigt og træerne står ganske stille derude mod alt det grå. Sneen er næsten væk, kun enkelte steder ligger der lidt tilbage, standhaftige pletter af hvidt i alt det grå. Året lakker mod enden, ude i horisonten venter 2010 på at tage over. Bare lidt dage tilbage af december. Slappe af. Læse bøger. Gå tur og ikke mindst - løbe tur(e)! Min forkølelse er væk, den forsvandt med julen. Godt så. Jeg er såmænd også klar til at komme videre, sådan ganske langsomt.

lørdag den 26. december 2009

Nyd det nu

I formiddag gik jeg i to timer med hundene. Vi gik mod solen, nød lyset og endda blæsten. Jeg kom hjem med røde kinder og friskhed. Nu driver mørke skyer ind over, de ser en smule truende ud og bærer måske lidt nedbør med sig. Skal vi mon have lidt sne igen? Den er næsten forsvundet her nu.
Om lidt er der julefrokost. Gæsterne er på vej og så hygger vi ved bordet med forskellige lækkerier og spiller spil, mens eftermiddagen går mod aften. Så er det lige meget med vejret derude. Jeg har fået min portion solskin og glæder mig nu til hyggen. December disker op med alskens lækkerier. Nyd det nu, siger hun, for jeg må snart drage videre. Nyd det nu.

fredag den 25. december 2009

Regn, ro og sjælemusik

Regnen siler ned udenfor. Den har trommet mod vinduerne siden vi stod op i morges og sikkert også før. Vinden synger sin vintersang. Jeg gik tur med hundene efter morgenmaden. Jeg ved jo, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig beklædning, så jeg går altid ud og det var faktisk en fin tur x 3. Jeg blev blæst igennem og fik motion, hundene ditto.
Nu ånder alt fred. Dejligt med en dag, hvor man ingenting skal andet end at beundre julegaver, lege og lytte. En af mine fineste julegaver var en CD med Sting, som min mor har fundet til mig. Jeg havde ikke hørt om den og blev derfor glædeligt overrasket. Denne CD "If on a Winters Night" er fyldt med fantatisk lyrisk, poetisk sjælemusik fra Sting. Musik efter mit vinterhjerte. Den fylder rummet med fred, smyger sig ind i kriglekrogene og skaber ro og glæde. Inspiration. Hvilken fryd at lytte til på en juledag som i dag.
Hundene sover på deres senge. Alt ånder fred. Vi skal ingenting. Vi skal bare være her, snakke, hygge og lytte. Lytte til regnen og Stings herlige kompositioner med citater fra nogle af de smukke engelske julesange, som jeg holder så meget af. De rører mig. Taknemmelig for julefreden. Inspireret. Falder helt til ro. Helt ned i det fløjsbløde hyggetæppe.

torsdag den 24. december 2009

Forberedelser

Så blev det d. 24. december. I aften er det juleaften ...
Her er vi i gang med forberedelserne. Men morgenen har været som den slags morgener skal være. Vi spiste morgenmad ved stearinlysets skær, varmt brød og kaffe, et blødkogt æg og en udsøgt lemon lime marmelade kreeret med kærlig hånd af Mrs. Darlington. Hygge og hunde. Den gule hundetøs ankom i går aftes, så nu består flokken igen af tre dejlige labber i hver deres farve. Julen kan begynde.
Så gik jeg tur med tøserne, en af gangen. Den gule sol skal jo ud og inspicere terrænet, når hun har været væk et stykke tid. Det er en tur fuld af ritualer. Hun styrer det selv, vælger sin tur. Jeg følger med og forsøger at lade mig overvælde af nuet, af nærværet og oplevelsen ved bare at være her lige nu. Sneen ligger der endnu, men det er svundet noget i den. Dog er det frostvejr, så vi håber da, at det, der er tilbage, vil holde juleaften sammen med os. Tre ture, på veje og marker.
Nu står den på lidt rengøring. Ja, jeg skulker lidt og sidder her ved tastaturet, bare for en stund. Ingen grund til unødig travlhed. Denne dag skal der kæles for alting. Klokken 14 ankommer mor med toget, hun skal hentes og så tænder vi julelys og begynder at forberede julemåltidet. Ja, jeg går jo også nok en tur med hundene igen, inden mørket falder på.
Forberedelser, juledag, snerester og fugle i haven, som hygger sig med mejsekuglerne. Det er jul! Glædelig jul til alle, som kommer forbi min blog og ikke mindst til jer, som har bidraget med kommentarer de sidste aktive blogmåneder. Det gør mig glad og varm indeni :0) Ha' en fantastisk jul ... nyd det. Her og nu.

onsdag den 23. december 2009

Frøken Tø

Snemand Frost og Frøken Tø ... de er i mine tanker. Snemand Frost har vi nu ikke set meget til, måske fordi vi ikke lod ham skabe, men Frøken Tø er kommet på besøg, skal jeg så sandelig love for. Hun trasker rundt derude og leder efter sin store kærlighed, men ikke nok med at hun smeltede hans hjerte, hun krævede også hans sjæl og hele hans væsen. Frøken Tø er nu i gang med, måske ganske ubevidst eller måske i sin store sorg som en slags hævn, at smelte den hvide julesne. Hendes tårer rammer jorden og sne bliver til vand.
Jeg er vel også en slags Frøken Tø i dag. Jeg forsøger ihærdigt at tø min forkølelse. Den sidder der og jeg kan mærke trætheden bag øjnene. Jeg skal ellers love for at jeg fik sovet igennem i går. Efter vores aftenmåltid først på sofaen og så en god nats søvn. Så der er basis for helbredelse, skulle jeg mene. Nu er jeg dog nødt til at friste skæbnen, jeg må altså ud og gå en lille tur med hundene. Trænger til luften, selvom det er plusgrader og blæst. På med hue og vanter - jeg skal have luft og lidt motion til krop og sjæl. Desværre kommer jeg nok til at droppe løbetur i dag - ingen grund til at kaste mig selv lige i forkølelsens hule hånd - nej, jeg vil jo gerne undslippe. Så jeg venter. Som en ikke særlig tålmodig skytte tilegner jeg mig mådehold og venter. Men gåturen med hundene, den skal jeg have lige om lidt.
Og så står den på juleindkøb, maden til julen altså. Og den sidste lille julegave, som jeg mangler.
Frøken Tø gik forbi mit vindue med våde øjne. Jeg må vist lige ud og trøste hende lidt. Han kommer igen, Snemand Frost. Bare vent og se.

tirsdag den 22. december 2009

Snestorm, snot og juleferie

Ja, så kom den juleferien! Og her sidder jeg med træthed og snot i hovedet og føler mig alligevel ret godt tilpas ved tanken om ferie. Den forkølelse må jeg bare få bugt med hurtigst muligt! Jeg bliver indendørs i dag, hundene har været i haven, været med til at feje sne og så har de også hentet mig sammen med kæresten i Sorø. Gennem snestormen kom de sejlende og fik mig bragt på juleferie!
Nu står menuen på en god rejemad, et glas hvidvin og sofa. I morgen skal vi være praktiske, i aften skal vi bare være. Pleje forkølelsen og glæde os over julen og ferien. Sneen ligger tyk og hvid derude. Herinde er julehyggen ved at brede sig.

Ønsker, valg og snarlig juleferie

Det er en fordel at kende sine ønsker. For ønskerne kan give mig retning, når jeg kender dem. Ønsker danner grundlag for de valg, vi træffer. Men det er faktisk nemt at vælge "forkert". Der er øjeblikke, hvor vi tror vi ønsker os noget. Er sikre på det og træffer vores valg i det øjeblik. Bagefter ved vi måske godt, at det ikke var det bedste valg. Det fik os ud på en omvej. En af de mange omveje.
Jeg har tænkt meget over, om jeg dengang for 1 1/2 år siden traf det rigtige valg, da jeg sagde ja til det job, jeg har nu. Jeg var en smule presset af tiden og fagforeningen, det var dengang, man skulle søge mindst 4 jobs om dagen og møde op til kontrol. Den tid, som jeg selv havde valgt, hvor jeg skulle finde det rigtige job efter en ordentlig kikser i et konsulentfirma, blev langsomt overtaget af systemet og jeg måtte bruge alle mine kræfter og stædighed til at holde fast og holde ved. Der var nogle kriterier, bl.a. var der afstanden. Jeg havde tidligere prøvet at køre turen fra Ringsted til Holte og retur og brugte ofte 4 timer om dagen på motorvejen. Det vidste jeg med sikkerhed, at jeg ikke ville igen! Jeg ville også have et relevant job, jeg ville bruge mine sprog, min salg- og marketingerfaring. De elementer er til stede i det job, jeg har i dag. Men ham, som ansatte mig, og som jeg havde en gode kemi med, han er blevet fyret! Ham som gav jobbet det menneskelige aspekt og havde noget af det, jeg godt kan lide på en arbejdsplads. Det sociale er vigtigt for mig. Det aspekt er meget lille på min nuværende arbejdsplads, det fylder faktisk næsten ingenting.
Så nu sidder jeg her på kanten til juleferie og overvejer for alvor, at jeg faktisk valgte forkert, men det valg blev jo truffet dengang og ikke med den baggrund og viden, jeg har i dag. Jeg troede på det dengang. Jeg havde en god mavefornemmelse. Nu føles det lidt som om, at jeg er rendt panden mod en mur.
Det er for tidligt at træffe en beslutning. Jeg kan ikke sige lige nu, om jeg ønsker at blive eller vil søge nyt job. Og i øvrigt, tiderne er jo også anderledes, det skulle være sværere at finde job i dag. Jeg ved det ikke. Jeg tror på, at hvis det virkelig er meningen, at jeg allerede skal videre, så finder jeg et nyt job. Hvis jeg begynder at søge.
De overvejelser vil jeg pusle lidt med i juleferien. Bare strøtanker. Smage lidt på det.
Denne morgen er kold og blæsende. Der er ikke så meget magi i luften derude. Frosten har sluppet sit jernhårde greb, nu ligger den kun et par grader under frysepunktet, men vinden er isnende kold. Hundene har grebet dagen med deres sædvanlige energi, jeg pudser næse og tænker tanker. Nogle gange ændrer tingene sig igen, det ved jeg. Måske bliver det bedre på jobbet. Måske kan jeg lære at leve med de fejl og mangler, der er. Selvom de er ret store! Måske kan jeg endda være med til at ændre noget til det positive og det gode? Selvom det lige nu føles som noget af det sværeste og selvom jeg for en stund har mistet gejsten?
Det er en masse spørgsmål her på kanten til juleferien. Ja, der er nogle tanker, der skal leges lidt med og sættes i spil.
Lige nu er kaffen varm og dagen i gang. Mørke derude og en dag, hvor de igen lover sne. Kæresten har lovet at køre mig på arbejde. Åh, det er hyggeligt at sidde der til højbords i bondebilen og sludre og høre morgenradio. Dejligt at han gider! Og når han henter mig i eftermiddag, så står menuen på juleferie. Og jeg er sulten. Meget sulten!

mandag den 21. december 2009

Lidt mere tågefrost ... illustreret

Der var en, som fangede lidt af tågefrosten og fastholdt magien. Bare for en stund. Se her. Billederne er kærligst hugget fra Sidses side. Der kan du i øvrigt se lidt flere magiske vejrbilleder fra dagen der gik og aftenen, der kom.

Tågefrost

Her til aften gik jeg som sædvanlig med hundene hen over marken. Ja, faktisk gik kæresten med, for det er så koldt derude, at jeg næsten kun orkede én tur. Den snuppede vi så sammen.
Det er det smukkeste vejr derude. Det fryser nu minus 11 grader og der hænger en slags tåge mellem himmel og jord. Den ligger som en næsten gennemsigtig isfrakke i luften. Halvmånen kigger frem fra himlen og ledsages af en enkelt klar stjerne. Luften er is, alting fryser. Sneen knasede under fødder og poter og midt i den gennemtrængende kulde nød jeg bare det smukke og noget usædvanlige vintervejr. Tågefrost. Det er næsten magisk. Tågefrost.

På vej tilbage til nuet

I dag er årets korteste dag. Jeg har gået tur med hundene gennem sneen, alting er oplyst og pandelampen er unødvendig. Det er en flot morgen, selvom det stadig er mørkt, sådan en slags julemorgen og hvor havde det dog været skønt at have fri i dag. Men det har jeg altså ikke! To arbejdsdage endnu, først da kan jeg indånde følelsen af ferie.
Det havde nu været rart med ferie allerede nu. Jeg trænger til den! Jeg er mildest talt træt af mit job lige nu, træt af forholdene og den dårlige ledelse. Jeg har lyst til motivation og til energi, lyst til at brænde for noget og mærke stoltheden brede sig ud i hele virksomheden. Jeg håber, at chefen nyder sin juleferie i fulde drag (den er startet!) og kommer tilbage med lidt mere at byde på, end han har haft de sidste mange uger. Jeg vælger at se sådan på det: Han er kørt træt! Brændt ud. Nu slapper han af og finder melodien. Man skal jo tro i denne søde juletid. Ikk?
Lige nu skal jeg på job. Sidder over kaffen og tænker på, at jeg skal tilbage på sporet og huske den dér med at leve i nuet. Det er temaet for min kommende juleferie. At leve i nuet.
At leve i nuet er livets teknik, og alle folk gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, der gik og halvdelen vælger det næste ...
Kom igen! Jeg er klar. Tilbage på sporet. Op af bakken. Ud af snedriverne. På vej.

søndag den 20. december 2009

Laks i ovn, hvidvin og eftertanke

Laksen er i ovnen. Pesto med oregano og hvidløg dækker den. Ledsaget af gulerødder og rød peber. Saucen er egen komposition, tomat med bladselleri, løg og forskellige krydderier og selvfølgelig lidt hvidvin. Glem ikke sukker. Bare lidt. Det giver den rigtige smag, synes jeg. Den må ikke være for sur! Balance. Igen balance. Alting i livet handler om den dér balance! Vi skal have pasta med svampefyld til. Det er et sats. Man skal satse lidt engang i mellem - nej, nogle gange skal man satse meget!
Jeg er så klar til juleferie og kan slet ikke forstå, at der er to arbejdsdage endnu. Jeg kan mærke roen falde på, mens jeg lytter til Kashmir og tænker. Eftertanke. Der dufter godt fra køkkenet. Jeg må hellere passe menuen.
Aftenen byder på læsning, skulle jeg mene. Bare sidde med en kop te og komme videre med Flaskepost fra P. Hvem mon P er? PR.

Molly

Jeg har tænkt på Molly i dag. Jeg tænker altid på Molly med stor glæde, stor varme og får næsten altid tårer i øjnene. Som lige nu.
Molly var min første hund. Hele mit liv har jeg ønsket mig at få hund, men først i en alder af 31 år var jeg klar i livet til at gøre plads til min hund. Det blev Molly. Molly var sort labrador og selvfølgelig årsag til, at labradoren i dag er min absolut yndlingsrace blandt hunde.
Jeg kan så mange historier om Molly. Hun var en ener. Da jeg havde Molly, boede jeg i byen, på Frederiksberg, og vores baghave var Søndermarken og Frederiksberg Have. I Søndermarken må der jo være løse hunde og her slog vi vores folder sommer og vinter. Molly fik hurtigt mange venner og dermed fik vi også mange venner, min daværende kæreste og jeg. Molly banede vej for venskaber. Venskaber som holder den dag i dag. Molly var fantastisk. I dag savner jeg hende igen, fordi vi kom til at tale om, hvordan Molly elskede snevejret som så mange andre hunde og yndede at sætte sit personlige præg på snemændene i Søndermarken! The Molly way!
Molly, jeg savner dig for altid. Du har en stor plads i mit hjerte og den plads er for altid din. Ingen kan erstatte den! Du var en ener og måske mærker du, hvor ofte jeg taler om dig og fortæller om dig. Jeg var heldig, fordi du var min hund og fordi du var hos os i 10,5 år. Så kunne du desværre ikke mere.
Men deroppe i hundehimlen er der sjovt at være, for dér er du. Himmelhunden Molly.




Morgenkaffe mod lyset


Dette er udsigten fra Børges juletræsudsalg på Haslevvejen. Det kommer ikke til at se meget anderledes ud i dag. Det har sneet lidt i nat og det fryser derude. Vi var nede på minus 13 i går, da vi gik i seng. December har givet os vinter for alle pengene. Nu må vi se, hvad hun finder på til os i juledagene. Det sædvanlige måske? Eller overrasker hun os og lader os beholde det lyse og hvide, så vi kan fryde os over en hvid jul?
I dag skal vi være praktiske og målrettede, kæresten og jeg. Vi skal ud og købe julegaver! Vi gjorde det på samme måde sidste år, tog forholdsvist tidligt ud om søndagen og spiste så frokost på en god café. Det var i Køge. Vi bliver nok i Ringsted i dag. Vi får se.
Lige nu står den på kaffe, lune gulerodsboller med ost og marmelade og et blødkogt æg, mens lyset forsigtigt titter frem. Vi nærmer os årets korteste dag og så går den den anden vej mod lyset.

lørdag den 19. december 2009

Hybente i skumringen

Nu er dagen næsten forbi. Lyset trækker sig stille tilbage. Jeg betragter snelandskabet i skumringen fra randen af min tekop. En kop hybente som smager fantastisk efter tur med hundene i det frydefulde frostvejr. Dagen er gået med lidt af hvert men ikke mere end det har føltes tilpas og godt. Vi har hentet juletræ hos Børge på Haslevvejen. Vi har købt ind og spist frokost. Hængt mejsekugler ud i træerne. Gået tur med hundene.
Nu sidder jeg her med hybente i skumringen. Alt ånder fred.

Hunde og vinterlandskab


På opfordring af Anette kommer her en lidt vinterstemningsbilleder - ikke mindst af hundene. Den sorte Keeva og den brune Aimee. De nyder sneen i fulde drag - og i dag er det da også fantastisk smukt vejr. Se bare her :0)



Vinter og weekend

Stearinlys og morgenkaffen på decembers 19. dag. Heldigvis er det lørdag! Det er et dejligt tidspunkt på dagen, når weekenden har gjort sit indtog og kaffen er klar, lyset kommer stille listende og jeg skal ikke nå noget. Ikke lige nu. Hundene har været i haven og venter nu på deres mad. Senere skal vi ud og gå. Senere. Lige nu skal jeg bare sidde her og være til. Drikke resten af kaffen og se på træernes silhoutter mod morgenhimlen, spejde efter lidt rødmen i horisonten. Det vil nemlig være ensbetydende med sol fra morgenstunden og jeg håber på et par gode vinterbilleder i dag. Ikke mindst af hundene. Mit yndlingsmotiv!
Jeg er øm i kroppen, især i venstre baglår. Vi spillede jo bowling i går til julefrokosten og jeg var straks inde i kampen, havde ikke glemt dengang for mange år siden, hvor vi havde bowlingeklub på arbejdet i København. Vi spillede vist en gang om måneden og en gang havde vi også instruktør på, som gav os lidt tekniske fif. Det kunne jeg huske! Jeg fik kommentarer for min stil og kunne mærke, hvordan jeg stadigvæk kan styre kuglen - til dels - og jeg har ikke glemt, hvordan man gør med kroppen. Men mit baglår har vist glemt det! I hvert fald havde jeg svært ved at bukke mig ordentlig ned og få sokker på her til morgen. Hm. Men sjovt var det. Jeg konstaterede også endnu engang, at mit konkurrencegen er helt i top. Så jeg havde det sjovt og gjorde det godt. Fik også instrueret mine holdkammerater i teknikken og de blev skam også bedre i løbet af de to timer, hvor vi spillede.
Så julefrokost og lidt hygge. En blev meget fuld. Faldt ned af stolen. Jeg holdt mig i skindet og var helt ædru, da jeg blev hentet af kæresten ud på aftenen. Hjem til en kop varm te og falde i søvn til en Barneby.
Og nu er det morgen. Dagen venter og lyset kommer. Minus 7,3 grader udenfor. Vinter og weekend.

fredag den 18. december 2009

Frysende morgentanker

Der er tid til lidt morgentanker denne frysende kolde decembermorgen, hvor jeg med fryd må konstatere, at det ikke har sneet mere i nat. Kæresten er med andre ord ikke kaldt ud til snerydning og morgenen er kommet uden natlige afbrydelser - bortset at jeg selv vågnede kl. 04:30 og var ... sulten!
Nu rejser dagen sig med kulde og blæst. December forstår dramatikkens styrke, overdrivelse fremmer forståelse. Kender det godt fra mig selv! December er jo også min måned.
Nå, men det var et sidespring! Her sidder jeg og er ganske træt endda, ugen lakker mod enden og weekenden venter. I dag har vi julefrokost på jobbet, altså i eftermiddag. Vi skal bowle og spise julefrokost. Kæresten kører mig på arbejde, så jeg skal ikke have gang i bilen og må sige, at jeg bestemt ikke er ked af, at jeg ikke skal ud på de uden tvivl pletvis isglatte og sneglatte veje.
Hundene og jeg var i haven her til morgen. Jeg sprang selve morgenturen over, for der er glat derude, i stedet spillede vi bold og legede med sne og jeg lod mig gribe af deres glæde og iver for en stund. Deres energi er stor og deres umiddelbare begejstring over det hvide pulver fra himlen er smittende. I mit næste liv vil jeg være labrador!
Morgentankerne fryser, godt kaffen er varm. Den er nødvendig sådan en morgen. Jeg tænker på, hvad jeg dog skal tage på denne frysende vintermorgen, for selvom der er julefrokost senere på dagen, så skal vi jo altså ud i vejret og jeg må bare være varmt klædt på. Så mon ikke strikkjolen over et par stramme sorte bukser med noget varmt indenunder - og støvler selvfølgelig kan gøre det. Jo, det skulle jeg mene!
God fredag til alle og en speciel varm hilsen til en kær ven, som fylder år netop i dag, fredag d. 18. december.

torsdag den 17. december 2009

Snestorm, suppe og stjerner

Vejret har været ekstremt vinterligt i dag. Klokken 4 i morges ringede kærestens mobiltelefon og så vidste vi begge, hvordan det var fat. Om vinteren kører han sneplov for kommunen, hvis det sner vel at mærke og det gjorde det i morges - også i den grad. Han drog afsted med traktor og sneplov og jeg forsøgte at sove videre, men det blev aldrig rigtig en god søvn igen. Klokken 5:30 stod jeg så op til et voldsomt hvidt landskab. Bilen var fuldstændig dækket, der lå store snedriver overalt og sneen føg om ørene, da jeg gik tur med hundene. Jeg følte mig meget usikker på, om jeg skulle tage afsted. Der kom ikke mange biler forbi, men her lå også driver helt ude på vejen og alt var hvidt og glat.
Jeg kom afsted. Jeg besluttede mig for at prøve. Jeg var fristet til at være helt kyllingeagtig og bare blive hjemme, men jeg fik fjernet is og sne fra bilen, fik den varmet op og så gik det ellers langsomt ud af vejen. Herude er der altid meget sne og ikke særligt fremkommeligt, når det er sådan et vintervejr, men det blev sørme ikke meget bedre ind mod byen. Det sneede, det føg og bilerne sneglede sig frem. Jeg var en af dem. Ud på hovedvejen mod Sorø, stille, forsigtigt ... men jeg kom frem. Puha! Jeg var helt udmattet. Jeg er sgu ikke vild med at køre i den slags vejr. Men jeg gjorde det.
Nu er det aften. Jeg har også sneglet mig hjem, dog lidt hurtigere end i morges. Var inde og købe ind, suppe og godt mørkt brød. Det skulle bare være nemt og varmt. Kæresten er bombet ovenpå en hård dag med snerydning.
De lover snestorm igen i nat. Åh nej, tænker kæresten og jeg. Jeg skal køres på job i morgen, hvor vi skal have julefrokost. Jeg vil helst ikke have min bil med. Men det kan jo blive nødvendigt. Hvis jeg da overhovedet kan komme ud herfra. Det vil morgendagen vise.
Lige nu glimter stjernerne på nattehimlen og det er mange minusgrader. Jeg er blevet varm indeni af suppen. Varm og træt. Sikke en vinterdag, decembers 17'ende.

onsdag den 16. december 2009

Snevejr ... og lidt andet

Det er blevet aften. Det har været en dag med vintervejr og en masse sne er faldet - dog mest i Jylland og på Fyn. Vi har dog også fået lidt her på Midtsjælland og på Vestsjælland er der faldet endnu mere. De lover snestorm i nat, så jeg er spændt på, hvad vi vågner op til i morgen tidlig. Den slags vilde vejr er jeg mest vild med, når jeg ikke absolut skal ud i det. Det er smukt og det er dejligt at gå tur i. Hundene elsker det! Men når man skal på job og skal skovle sne og gøre bil ren og måske sidde i kø ... næh, så er jeg helst fri, tror jeg nok. Men måske sner vi inde? Det er sket før, men jeg tvivler nu på, at det sker igen i morgen. I øvrigt er der jo stadig meget at lave på jobbet, meget at nå inden juleferien. I dag fik jeg styr på en del. Nu gider jeg ikke stresse mere! Nu slår jeg bremsen i i stedet for at hænge i den. Jeg når kun det, jeg kan nå! Jeg er mæt af at sluge kameler og jeg har fundet rytmen i strømmen derudaf. Følger med mod destination juleferie. Om 4 arbejdsdage. Og så lige en weekend i mellem.
Hundene og jeg har pigeaften i aften. Kæresten er ude og spise med en god ven, som ligger i skilsmisse og er langt nede i kulkælderen. Håber de får sig en god snak og lidt godt at spise. Jeg vil se sofa. Simpelthen. Der er ikke mere krudt i mig i dag, men jeg har ro på og glæder mig til at synke tilbage med en god kop te og en krimi på DVD-afspilleren. Naturligvis i stearinlyset skær ... Slukker lyset sammen med Verdensnaturfonden. Håber, at COP15 snart slutter med en god beslutning. Afslutning.

Det vigtigeste i livet ... husk det nu!

Det blæser godt derude. Det knager i træer og grene, vimplen på flagstangen i haven danser en vild dans med smæld. De lover sne, snefygning måske. Det skulle blive nogle kolde dage, de næste par dage. Rigtigt vintervejr. December viser tænder. Kunne hun ikke have ventet til i næste uge, hvor det er jul og vi har fri? Nej, vejret gør som det vil og det gør december vist også. En travl måned på mange måder.
Jeg hænger i bremsen, synes jeg. Jeg må tilbage til et tidligere indlæg, som handlede om accept af situationen, om "bare" at glide med strømmen i stedet for at kæmpe imod. De næste par dage går det ned af floden i rivende strøm. Det gælder bare om at holde hovedet oven vande og navigere. Igen.
Julen er da vist gået lidt i baglås her. Jeg glemmer helt at jule. Hvor blev hyggen af? På mine tidligere jobs krydrede vi december med et vist juleri og gav os tid til at hygge midt i travlheden. Det kendes ikke på min nuværende arbejdsplads. Der er ikke så mange smil i den søde juletid. Mest grimasser!
Hundene er som altid i godt humør. Hvad skulle jeg gøre uden dem? De minder mig om det vigtigeste i livet. Det dér, du ved. Det er jeg taknemmelig for!

tirsdag den 15. december 2009

Sneen falder stille

Sneen falder stille udenfor. Jeg er træt ovenpå for lidt søvn i nat og en travl og forvirrende dag. Jeg må erkende, at min kollega havde ret, da hun proklamerede "kaos" om denne uge. Det kan ikke være anderledes, når alting skal ske her og nu og i sidste øjeblik. Svært for mig med et så veludviklet planlægningsgen. Svært at blive hvirvlet ind i rod og riverier, når det kunne have været undgået ved bare en smule planlægning og så i øvrigt hensyntagen til sine kolleger.
Sneen falder stille. Jeg har brug for en stille aften. En god kop te og bare sidde sammen med kæresten og hundene.
Sneen falder stille. Stille. Stille.

Absurd julekortsopvågning

Nu er der kun en uge til juleferie. Jeg begynder nedtællingen og ser frem til fridagene. Simpelthen! I nat vågnede jeg altfor tidligt. Jeg kunne ikke falde i søvn igen efter mit toiletbesøg. Gæt hvad jeg tænkte på: Julekort! Og det er såmænd ikke dem, jeg nok ikke selv får skrevet i år. Det er firmaets julekort. Vi er egentlig alt for sent ud. Forgæves har jeg forsøgt at være i god tid, men når man er afhængig af andre, så kan man ikke bare løse opgaven selv. Man kan skubbe på og sige til ... og fra ... men ikke gøre det alene, når nu man venter på navne, beslutninger.
Absurd, tænkte jeg, da jeg lå der i mørket og tænkte på julekort og underskrifter. Det er altså for dumt. Sov min egen sov. Men det gjorde jeg altså ikke. Nu er jeg da rimelig træt, jow jow. Men jeg klarer den jo. Der skal bindes en masse gavebånd i dag. Dejligt med udfordringer. For det er det jo egentlig for mig, som godt kan være sådan lidt upraktisk og hurtig bliver utålmodig med den slags. Men jeg kan, når jeg skal. Hm.
Det er ellers fint vejr derude i mørket. Det er frostvejr og skridtene knirker, når man tager dem. Hundenes sanser er skærpede, de drives af dufte og morgenturen var igen ny og anderledes for dem. Jeg går med min pandelampe og tænker på, hvor absurd det er, at jeg tænker på julekort - altså firmajulekort - kl. 3 om natten. Så trænger man ved gud til ferie!
Selvfølgelig er der også andre ting at tænke på. Klimatopmødet, som fylder mig her og der. Mest på fjernsynet. Bella Center med massevis af kolde frysende mennesker, der ikke kan komme ind og give deres mening til kende. Så må de gøre det - vrede - foran kamerafolkene udenfor. Politi i gaderne. Demonstranter. Udsættelse af beslutninger, udsættelse af møder. Er det godt for klimaet, at flere statsoverhoveder nu kommer flyvende ind tidligere end planlagt? Overhovedet? Kan de gøre den store klimaforskel? Ja, jeg spørger bare. For mit lille liv er lige nu fyldt med julekort og gavebånd. Jeg ved ikke, om det er CO2 rigtigt eller ej?
Nej, nu tager jeg mig sørme sammen! Dagen er jo ny og venter på mig. Det er frost og det er vinter. Her er dér stearinlys og morgenkaffe. Mørke udenfor, en smule mørke indeni? Måske, måske ikke ...

mandag den 14. december 2009

Kvindelig ridder

Vi er kommet til den sidste uge før jul. Den sidste hele uge vel at mærke, for vi har også to arbejdsdage i næste uge. Denne uge har fået prædikatet "rædselsfuld" på forhånd. Min kollega har døbt den og dømt den. Jeg tænker bare: Vi tager en dag ad gangen. Det sagde jeg vist. Men nu, denne mandag mandag, hvor vinterens første sne ligger hvid derude, kan jeg mærke, at jeg er mærket af stemningen og simpelthen næsten ikke orker denne uge. Jeg er smittet. Jeg føler mig træt, en smule snottet og ønsker faktisk bare at ligge under dynen og sove videre.
Vi har mange ordrer, som skal leveres i denne uge. Fredag skulle blive den største dag og det er også vores julefrokostdag, hvor vi slutter tidligere. Jeg forstår det ikke helt, stadig ikke efter 1 1/2 år på denne arbejdsplads. Har de slet ikke hørt om planlægning? Jo, det har de da, for vi har talt om det! Aftalt. Men her er det yderst svært at overholde aftaler. Det har jeg det svært med.
Summa summarum, jeg er simpelthen ugidelig i dag! Jeg hænger i bremsen. Jeg sad under tæppet i går aftes med en stor kop te og frøs. Tænkte: Nu bliver jeg da vist syg. Men det er jeg ikke. Jeg er bare træt. Måske er der noget på vej? Eller også er det bare tanken om denne afsluttende uge, som har gjort mig mat?
Jeg må bevæbne mig med positivitet. Hvad andet er der at gøre? Jeg er en kvindelig ridder i en verden af kaos. Det er mit job at navigere. Om ikke andet skal jeg have mig selv igennem på bedst mulige måde. Bidrage til fællesskabet falder mig ikke svært. Men det kan være svært ikke at blive påvirket!
Nu kalder morgenen. Hesten står klar! Den er klædt i sne og frost og skal lige varmes op. Det skal jeg vist også. Så drager jeg ud i livet på min mission.

søndag den 13. december 2009

Roskilde tur retur

Det har været en hyggelig eftermiddag. Jeg kørte til Roskilde og besøgte for første gang min veninde og hendes lille søn i deres nye hjem. De er rykket fra hovedstaden og til købstaden. Roskilde. Min GPS fik mig på afveje, men da jeg ikke lige havde orienteret mig hjemmefra, fulgte jeg den "blindt" og kom dermed ud på en omvej. Så gik det lettere hjemad. Nej, man skal ikke på motorvejen fra Ringsted til Roskilde. Landevejen går direkte dertil ... og hjem igen! Den kære GPS bliver hjemme næste gang, nu ved jeg nemlig lige, hvor de bor!
Vi spiste dejlig frokost, varm mad, min favorit. God salat. Så hyggede vi og gik tur med sønnike. Han er blevet stor, 19 mdr. gammel og jeg skal love for, at der er gang i ham! Han er bare rigtig sød!
Da jeg kørte hjem, var det igen mørkt. Jeg nød godt af julerierne på gårde og i haver, hustage, træer. Julelys i festlige farver. Der var mange finurlige påfund. Man er bestemt ikke i tvivl om, at december er i fuld gang og at julen nærmer sig.

Morgenstund, guld og frostvejr

Jeg er vågnet op til den smukkeste frostklare morgen. Solen står op i horisonten og kaster et fantastisk vintermorgenlys over landskabet. Herinde kan vi også mærke kulden, vi har måtte skrue lidt op for varmen. Har lige spiste morgenmad ved stearinlyset skær, blødkogte æg og godt brød med ost og marmelade. Ups, tænker jeg så, for det var måske lidt dumt i forhold til min løbetur. Jeg skal afsted til Roskilde ved 12-tiden og inden da skal jeg lufte hunde og have et bad m.m. Hvor er det lige, at løbeturen passer ind dér? Jeg kan ikke løbe, når jeg lige har spist. Der må gerne gå minimum et par timer, afhængigt af hvad jeg har spist og hvor meget. Så ja, det var vist lidt dumt, men måske skal jeg lade løbetur være en længere gåtur og så løbe i aften? Eller også får jeg det passet ind. Vi får se.
Jeg nyder det sidste kaffe, så skal jeg have det varme tøj på og ud med den første hund. Som Karina har observeret, så går jeg for det meste med dem hver for sig. Den sorte hundetøs har så meget jagt i sig og får så meget færd i næsen og er i øvrigt en turbotøs ... så hun har meget travlt og kan hive fælt i snoren, hvis man ikke er over hende. Det klares bedst bare hende og jeg. Når jeg går med dem hver for sig, opnår jeg også en anden tæthed med hunden. Hun er mere opmærksom på mig, vi kommunikerer og der er ofte også lejlighed til at træne lidt.
Denne morgen må gerne vare ved. Jeg kunne godt blive siddende her længe og bare drikke kaffe med mælk og summe, men morgenen og lyset derude kalder. Solen i horisonten lokker og det kolde frostvejr har bestemt sin charme. Den brune hundetøs, yngste skud på stammen, er ude i haven og drøner rundt og nyder det. Hvilken energi!
Morgenstund har virkelig guld i mund i dag. Jeg må derud!

lørdag den 12. december 2009

Den bestøvlede kvinde

Jeg kom til at købe de sorte støvler, som jeg har kigget på hele efteråret. Nu er det vinter, og de stod der stadig. Samme pris. De står dér ikke mere. Nu har jeg dem på! Det var impulsivt, tror jeg nok, selvom jeg tit har tænkt på de støvler. Tænkt på at de manglede i min garderobe. Jeg har et par fine støvler i sorte med forholdsvis høj hæl. De er gode at have på, ser godt ud ... men jeg bliver træt i ryggen af dem, hvis jeg har dem på for længe og skal gå eller stå meget. De her støvler flytter man bare ind i! De er ikke for fine og heller ikke for almindelige. Det kommer helt an på tilbehøret. Det blødeste sorte læder, behagelig blokhæl og god pasform. Fodtøj er vigtigt. Og jeg har hang til støvler. Nej, ikke sko (og tasker), som så mange andre kvinder. Jeg er til sandaler om sommeren og støvler om vinteren! Og i det hele taget til fodtøj, der passer til lejligheden. Jeg hader at føle mig begrænset. Jeg vil kunne bevæge mig, danse, til hver en tid. Man skal jo også kunne stikke af, hvis lejligheden kræver det! :0) Jeg er den bestøvlede kvinde!

Bits and Pieces

Dagen er ved at vågne derude, klokken er næsten 8 og det er ikke helt lyst endnu. Men ude i horisonten har skyerne åbnet sig og lyset danser forsigtigt i sprækkerne. Træerne ser smukke ud som de står der mod vintermorgenhimlen, nøgne grene som silhouetter, forskellige former, unikke og enestående. Selvom de står sammen mange af dem!
Jeg sidder og nyder min lørdag morgen. Stearinlyset er et kalenderlys, der kun er nået til nummer 8. December er faktisk kommet til nummer 12, men det er kalenderlyset sådan set ligeglad med. Det brænder stille og roligt og giver sig tid. Det er et klogt kalenderlys. Jeg føler mig priviligeret over at kunne sidde her og se lyset komme. De to hundetøser ligger på køkkengulvet ved mine fødder og leger lidt. De er så søde! De snakker med hinanden på hundesprog, ruller lidt rundt, bider forsigtig i hinanden i fortrolighed. De venter tålmodige på deres morgenmad og siden morgentur. Jeg venter på lyset, for jeg glæder mig til at gå en tur med dem hver, når solen er stået helt op. Jeg vil bade i lyset!
Jeg har lige været omkring et par blogge og bl.a. set Nilles smukke franske knive. Der er ikke så meget af den slags, jeg samler på, jo et par ting. Det er mit Höganäs Keramik købt i Sverige i forskellige farver og så mine Holmegaard Charlotte Amalie rødvinsglas.


Ellers er jeg vist mest til "bits and pieces", som man siger i det engelske ... eller skotske, som jeg har en lidt tættere tilknytning til ... somehow.

fredag den 11. december 2009

Santa shop

Julen står for døren, som det så velkendt klinger. Jeg er ikke særlig juleagtig. Det har jeg aldrig været. Jeg har et par trip-trap nisser, som jeg har fået og så mine herlige nissefund var sidste års julemarked. Ja, nisserne er vel i bund og grund, det jeg tænder på, hvis jeg skal tændes af julen.
Jeg har set nogle meget søde og meget simple nisser, som jeg blev ret forelsket i. De er lavet af træ, simpelthen skåret ud i et rundt stykke træ og spidset til i den ene ende. Så er de malet. Den spidse ende er naturligvis nissehuen. Jeg ville prøve at finde sådan nogle trænisser på nettet, men det er ikke lykkes mig endnu. I min søgen faldt jeg over santashop.dk. Uha da da, her kan man sørme gå amok i julerierne.
Hvad siger I til ham her? Det er nissen Santa Ove, som har en meget afslappende holdning til julen.

Santa Ove må næsten var dansker. Men du kan også få svenske og norske nisser, nisser i lygter, på servietter og meget mere.

La Fiesta mad ... næsten da

Så blev det weekend! Jeg nåede hjem, så jeg kunne gå tur i næsten lys. Gik først med den brune hundetøs og hun fik faktisk en tur i lys og slap for refleksvesten, som hun absolut ikke bryder sig om. Den sorte hundetøs vil mægtig gerne iklæde sig vest, skæg og briller - bare hun kommer ud og rende! Så hun gik som nummer to og da havde vi begge vores refleksveste på, så vi kunne ses i skumringen af de forbipasserende fortravlede biler, der skulle skynde sig ud eller hjem.
Jeg nød lyset. Der har været sol i dag. December har været gavmild. Bare ærgerligt, at jeg skulle sidde derinde bag skærmen og arbejde løs, men arbejdsmæssigt har det faktisk også været en god dag, for vi fik lidt ekstra ordrer i hus. Og ellers har jeg lavet brochurer på hollandsk og fransk - uden dog selv at kunne gøre mig til særlig ekspert på nogen af sprogene. Dér fik jeg hjælp af vores belgiske forhandler - som i øvrigt også er aftager af brochurerne.
Produktiv dag. Fredag. Weekend. Kæresten står for maden og det betyder take-away. Han kører om lidt ind til byen og henter mexikansk. Det er virkelig ganske udmærket mexikansk mad ... ikke helt så godt som fra La Fiesta Mexicana på Frederiksberg Allé ... men næsten! Dertil et godt glas rødvin og rigelige mængder af rå afslapning.

Lidt planer om alt og ingenting

Det er fredag morgen og min PC startede med at gå ned. Jeg stod op og den gik ned. Ha ha ha. Nej, det er ikke blevet bedre med mig i nattens løb. Jeg er stadig træt. Men jeg har nogle sjove tanker! Uglen er stille her til morgen. Det samme er regnen. Det er blevet koldere og jeg længtes efter mine vanter, da jeg gik tur med hundene. Mørket kan jeg regne med. Det følger mig trofast rundt og hjem igen.
Jeg har planer om en afslappende weekend. Lørdag er der ikke noget, jeg absolut skal. Jo, jeg skal gøre lige det, jeg har lyst til! Jeg tror, jeg vil læse. Bare sidde i sofaen og nyde historien om flaskeposten. En løbetur, en gåtur, måske lidt træning med hundene. Der er faktisk mange muligheder. Søndag skal jeg besøge en god veninde, som er flyttet til Roskilde med sin lille søn. Det ser jeg frem til!
Nu kalder dagens pligter. Nej, det lyder ikke godt! Jeg er ikke gidelig. Heller ikke i dag. Men jeg gør det jo alligevel og det går såmænd OK. Finder energien hen af vejen. Behøver ikke lede efter den, den kommer til mig i de mængder, jeg har brug for. Kommer der mon lidt lys til os i dag? Lidt sol? Er det for meget at forlange af december?

torsdag den 10. december 2009

Surrealistisk slangebærer-sludder

Jeg har lige set en engel med foldede hænder i papegøjen-vingen på en anden engel. Lyder det surrealistisk. Så besøg min kære surrealistiske sister. Jeg har lige været lidt omkring et par andre blogge, små besøg, franske visits. Peberfrugter og december mørke. Fra Barcelona over Bruxelles til det mørke Jylland. Ja, ikke fordi her er sgu ligeså mørkt på Sjælland!
Nu må jeg hengive mig til sofaen. Der er ikke mere krudt i mig. Jeg har kørt på reserverne i dag, bare gledet med dagen med ondt i menstruations-maven eller nærmere, ubehag og træthed. Et stort glas rødvin til aftensmaden hjalp lidt - jern og masser af solmodne druer forenet, koncentreret i vino rosso. Selvom det vist hedder noget andet i Chile, hvor denne her vin kom fra.
Det regner endnu. Regnen hænger stadigvæk fra træerne. Drypper. Mon uglen er ude og flyve? Ude og finde aftensmad? Besøger den mon en anden ugle? En god veninde eller ven? En ugle-kæreste? Jeg ønsker den en god nat.
Der er norsk krimi på DR2 om et kvarters tid. Slangebæreren. Den skal jeg se. Se og drikke te. Se det var en gang surrealistisk slangebærer-sludder.
Jeg er træt! Kan det mærkes mellem linjerne?

Kontrasterne

Regnen er forklædt som sne i pandelampens skær. Den drypper ned og spiller musik i perlegruset. Den hænger i træerne og dingler fra himlen. Jeg går afsted med bøjet hoved stadig som i søvne.
Det var morgenturen rundt med hundene. Nu sidder jeg her igen, køkkenbord, kaffe, knækbrød med ost og et glas tranebærjuice. Torsdagen folder sig ud i mørket og gør sig klar til at indtage scenen for en stund. Jeg synes ikke, jeg har så meget at folde ud i dag. Jeg er træt. Jeg har menstruation og ønsker bare at lægge mig under dynen og sove videre. Det giver slet ikke mening at skulle afsted i dag. Jeg er ikke motiveret. Ikke i dag. Skal man være det? I så fald kan jeg jo ringe og melde mig "ikke motiveret".
Selvfølgelig tager jeg afsted. Jeg er en pligtopfyldende 46. årig med hang til tidlige morgenskriverier, hunde, som danser glade omkring mig, mørke og kaffe med mælk. Nej, jeg har ikke hang til mørke, men jeg har hang til konstrasterne, som giver liv. Livet. Så måske er i dag som den nu er, så jeg kan nyde de mere lyse dage endnu mere. Sætte større pris på dem. Og en menstruations-jeg-ligger-underdrejet-dag er vel heller ikke det værste. Det er bare heller ikke det bedste. December er nået til sin 10. dag og om 14. dage er det juleaften. Der er længe længe til.

onsdag den 9. december 2009

Uglen og flaskeposten

Det er morgen. Tiden har taget mig med ud i morgenen igen. Det var hårdt at vågne, var midt i en drøm. Ubambjertigt vil jeg fristes til at sige. Det er sådan en morgen, hvor alt er på automatik. Man tænder for knappen og så kører det på rutinen. Lave kaffe, forberede hundemad, gå med hundene og nu, kaffe ved køkkenbordet og ti minutter til mig selv og mine morgentanker. Decembers 9. dag er en tåget fornøjelse. Eller diset er nok det rigtige ord. Uglen, som altid sidder i det samme træ i haven på gården, hylede, mens vi gik morgentur. Hyler ugler? Eller hvad gør de egentlig? Den gav i hvert fald sin mening til kende på uglesprog. Den bor i et træ i haven, når det er lyst, kan vi se den deroppe. En unge, som er blevet voksen. Den er utrolig smuk. Fascinerende. Jeg håber, den har haft en god nat og har fået sig lidt mad og gode oplevelser. Den kloge ugle.
Jeg havde læseaften i går. Jeg købte den bog, hvis cover har fristet mig flere gange og også titlen: Flaskepost fra P. Det er en krimi. Jeg krøb sammen i sofaen med tæppe og en stor kop te. Så læste jeg. Jeg fandt ud af, at Jussi Adler-Olsen faktisk har skrevet flere bøger i denne serie om krim-holdet Q. Men pyt, de kan jo læses uafhængigt af hinanden. Og nu er det altså Flaskepost fra P, jeg er i gang med.

tirsdag den 8. december 2009

Løbets alkymi

En aftenløbetur i mørke med pandelampe og hund i refleksvest gjorde underværker. Den forvandlede mig fra en slatten klud til et energibundt. Jeg havde ikke drømt om, at jeg ville have energi til en løbetur, da jeg sad inde på arbejdet og havde et par timer forude inden fyraften. Jeg var så træt, at øjnene bare ville lukke sig og udelukke verden omkring mig. Men jeg holdt ud ... selvfølgelig. Man sidder jo ikke og sover på jobbet, vel? Jeg ved ikke, hvad der fik mig til at smutte i løbetøjet, da jeg kom hjem. Bare en fornemmelse. Og så ville jeg også gerne prøve mine nye vinter-løbebukser - en gave fra bror og svigerinde.
Jeg mærkede straks energien, da jeg tog de første skridt ud af landevejen, ud i mørket. Den kom som en saltvandsindsprøjtning - øjeblikkeligt. Det var simpelthen sådan en befriende og dejlig fornemmelse. Lige før menstruation har jeg en masse energi. Oppustet men fuld af energi! Det gik derudaf i mørket, først med den ene hund og så med den anden. Det er alkymi! Jeg mærkede velvære, glæde ... høj af lyden af mine skridt mod asfalten, mørket, luften. Mens jeg løb sammen med hunden, kunne jeg høre skridt bag mig. Det var mærkeligt, jeg vendte mig om og så et lys. Endnu en pandelampe kom efter os. En mandlig løber dukkede op af mørkets intet. Vi lod ham passere og hilste. Fed fornemmelse. To løbere med pandelampe på en mørk landevej. I et par korte sekunder var vi forende i fællesskab, så forsvandt han i mørket igen.
Jeg har lige haft et par timers energi ... nu mærker jeg trætheden igen. På den gode måde.

Mit eget kompas

Vi er nået til Decembers 8. dag. Vejret er ... mørkt derude. Jeg har gået med hundene og prøvede at finde et lyspunkt der i mørket. Juletræet med lys på gårdspladsen? Eller hvad med juletræet med lys i vores egen have? Det blæser lidt og skyerne synes tykke og tætte deroppe. Der er ingen afsløringer i retning af, hvordan vejret bliver i dag. Jeg gætter på gråt. Tror der er meget gode odds.
Jeg føler mig i et vist tomrum i dag. Tankerne er på standby. Der er nogle ting på jobbet, som jeg simpelthen undlader at tage stilling til lige nu. Jeg forbliver afventede. Det er en svær øvelse ikke at have en klokkeklar mening og give den til kende eller lade en særdeles velkendt følelse af frustration komme op til overfladen, men jeg må sige, at jeg er blevet ret god til at navigere. Det er som om jeg instinktivt fornemmer, hvad der er godt for mig i den givne situation. Jeg har mit eget kompas og jeg finder vej gennem storm, bølger og flyder også på mere stille vande.
Jeg er nået til mit 46. år. Jeg fatter det ikke. Min alder er en gåde. Jeg ser ikke sådan ud, men jeg ved egentlig heller ikke, hvordan man ser ud i den alder. Jeg ved bare, at jeg ved en masse og at der skam også er en masse, jeg ikke ved. Mit hår er lyst, men der er faktisk en del grå i blandt dem. De grå hår giver liv og highlights og så medvirker de til mere fald i håret. Det er blevet nemmere at have med at gøre. Ser faktisk bedre ud, synes jeg. Det var et hårrejsende sidespring. Morgenen er i gang. Jeg er i tænkeboks uden tanker. Mit kompas kompenserer. Jeg finder vej gennem decembermørket.

mandag den 7. december 2009

Boglig jul

Jeg er begyndt at glæde mig til juleferien. Jeg glæder mig simpelthen til at have fri, når det er lyst udenfor. Jeg glæder mig til morgentur med hundene, når det er lyst, til løbeture og til bare at slappe af.
Noget af det, som jeg glæder mig allermest til, er at læse. Jeg har SÅ mange bøger, som jeg gerne ville i gang med, læse, men det rækker energien altså ikke til i øjeblikket. Ikke om aftenen! Det bliver til en lille smule godnatlæsning, men det er faktisk dybt godnat og synd for bogen og historien, for mine øjne falder i og vil sove. Der er nok en 3-4 krimier, som står på min ønskeliste. Så er der en tyk roman, en klassiker, og så er der lige nogle selvhjælps, inspirationskilde-bøger, som jeg gerne vil suge lidt til mig af. Elsker bøger og læsning! Faktisk kan jeg også godt blive helt glad af bare at kigge på dem. De er smukke, forskellige, fulde af fristende ord, sætninger, kapitler. Her er nogle svenske bøger ... fra dengang i Bottnaryd.

Fedt nok?

Jeg har 2 dejlige labradortøser på henholdsvis 3 og 1 år. Ja, og så min gule sol, skilsmissehunden på 10 år. Hun bor her halvdelen af tiden. Jeg går meget op i at holde mine hunde sunde og fine. De er labradors, men de skal ikke være overvægtige. Det er der jo desværre tendens til og det er synd og skam. Faktisk synes jeg slet ikke, at det er svært at fodre sådan, at de forbliver slanke. Jo de er meget madglade og de får skam også godbidder og vi træner med pølser m.m., men jeg kigger hele tiden på mine hunde og sikrer mig, at de holder vægten og er, som jeg synes, de skal være.
Min 1 årige brune tøs er af den kraftigere labradortype. Hun er bygget solidt og har store fine poter m.m. Men jeg holder hende stadig slank! Åbenbart for slank for at kunne gøre sig gældende på udstillinger. Sådan for alvor altså. I går var jeg på juleudstilling i Næstved med min brune hundetøs og selvom hun er vildt smuk og dejligt (specielt hvis man spørger hendes ejer), så var hun simpelthen ikke "stor" nok til at gøre sig gældende i toppen. Jeg fik direkte og indirekte at vide, at skulle vi have en chance, så skal jeg fodre hende mere og dermed gå imod både dyrlægens anbefalinger og også min egen overbevisning. Det vil jeg naturligvis ikke! MEn jeg synes bare det er ærgerligt, at man præmierer de hunde, som står på vippen til overvægt. Nogle af dem var, hvis man spørger mig, ærlig talt lidt småfede. Men sådan er det. Det vidste jeg jo også godt. Vi fik da også en førstepræmie - en "very good", som dog ikke er den bedste gradering, man kan nemlig også få "excellent" og det var min brune guldklump altså ikke - for hun er ikke "tyk" nok.
Nå, tænker jeg, det var så det. Jeg kan gøre to ting. Jeg kan droppe udstillinger og skuer og sige: Det gider jeg simpelthen ikke være med til! Eller jeg kan finde dommere, som har en lidt anden præferance end den dommer, som dømte labradortæverne i går. Hun var en lille bryggerhestbygget engelsk dame med et noget kedeligt, arrogant temperant og helt klart en præferance for den gode, kraftigt byggede på vippen til lettere overvægtig labrador. Hun kunne ikke lide min hund! Men der vil være dommere, som kan lide min hund. Dem skal jeg så finde. Er det ikke et paradoks? Eller er det? Måske er det bare sådan en lille smule latterligt?
Det er også morgen. Jeg sidder her med noget, der minder om hold i nakken og vil forsøgte at komme til kiropraktor enten i dag eller i morgen. Og så skal jeg selvfølgelig også på job. Juleferien vinker fra sit skjul et par uger frem i tiden. Månen titter frem bag skyerne, det er lidt tåget, vådt, derude. En ny og uden tvivl travl uge venter på mit engagement. Jeg tøver lidt ... så går jeg.

lørdag den 5. december 2009

Beef Picadillo

Venter på gæster, som sidder i kø på motorvejen. Store forsinkelser. En lille anledning til en hurtig gang blog. Priser mig lykkelig for, at jeg har valgt en menu, som er forberedt på forhånd. Det hele er klar ... skal bare varmes og der skal koges ris til. Det er beef picadillo, en fantastisk lækker mexikansk vintergryde, som serveres med avocado-sauce, salsa, tacochips, hjemmelavet tomatsalsa ... godt med krydderier, lime, citron. Det er en af mine favoritter og jeg har skam serveret den før. Godt valg. Den bliver ikke ødelagt af kødannelser!

fredag den 4. december 2009

In every heart there's a hope ..

Dagen går på hæld. Mørket har sænket sig endnu engang, selvom det faktisk slet ikke har været rigtig lyst i dag. Sådan er decemberdagene ganske ofte. Jeg har ingen andre forventninger og dagen har været dejlig. Fridag og fredag. Vi gav os selv lov at sove til kl. 07:30, selv kæresten, som ellers står en time tidligere op normalt. Dejligt at stå op til noget, der mindede om lys. Morgenmad i stearinlyset skær, varme boller, god kaffe, tid. Fritid.
Frokost på café. Summen og snurren. Nu lyder jeg en mine fødselsdagsgaver, den nye CD med Tina Dickow. Jeg er vild med sing-a-song writer ladies og Tina D gør det dælme rigtig godt. Musikken passer godt til mørket, lysene ...
Kæresten skal til julefrokost i aften. Han skal køres til toget ved 18-tiden, turen går til Roskilde og hygge med gutterne. Jeg ser frem til en hyggelig hjemmeaften med en god film. En film, jeg formoder er god: Last Chance Harvey.

In every heart, there's a hope, there's a door, to walk right through ...

torsdag den 3. december 2009

3. december

Denne dag er min dag! Det er i hvert fald den dag, jeg blev født, og selvom jeg efterhånden er ... godt oppe i årene, så føles dagen alligevel speciel. Fødselsdag. Måske er det minderne fra barndommen, spændingen, fornemmelsen af at blive fejret. At have en dag, som på en måde er min dag. Tallene 3.12. Måske.
December viser sig fra en lidt anden side i dag. Hun har taget dyne på. Hør her, siger hun og ler, nu har jeg vist dig, hvad du kan gøre med mørket. Sætte en stjerne op. Eller måske flere. Kalde på en lysende måne, som kaster sølvstænk på din vej. Alliere dig med solen og nyde en solskinsfyldt dag med klar blå himmel. Kun fantasien sætter grænser. Så i dag er det min tur til at lyse i mørket!
Jeg skal på job. Sidder her og gør mig klar. I aften kommer min mor med toget medbringende frisk laks fra den gode fiskemand inde på Frederiksberg. Så skal vi have laksepakker med grønt og kartofler med hollandaise. Et godt glas hvidvin. I morgen har jeg taget fri. Fri fredag. Det er min gave til mig selv. En dag med afslapning og nydelse.
Dagen er i gang. 3. december. Min dag.

onsdag den 2. december 2009

Månelys og frostvejr

Det er den smukkeste vintermorgen. Det er frostvejr og min bil er klædt i hvide iskrystaller. Jeg gik en lidt anden tur med hundene her til morgen, for månen fristede med sit sølvagtige lys og bød os velkommen på marken. Det knitrede under fødder og poter, en helt ny fornemmelse. Det er koldt men næsten vindstille. Jeg kunne sagtens have gået meget længere. Mærket fornemmelsen af sprødt græs under fødderne, ledsaget af månen og hund i snor. Men morgenen kalder, hverdag og meget snart job. Så nu sidder jeg over morgenkaffen, mens hundene leger lidt vildt inde i stuen. De er også oplivet af det friske vinterlige vejr. Frosten byder på nye dufte og indtryk. Alting er forandret.
Jeg kan ikke huske nogen drømme fra i nat. Jeg har ikke sovet supergodt, for nogle gange påvirker fuldmånen - også før og efter - min søvn. Jeg var længere tid om at falde i søvn og vågnede lidt tidligere. Men vejret var værd at stå op til. Mon December også byder på solskin i dag?

tirsdag den 1. december 2009

Decemberdrømme, pension og libanesisk mad


Så kom hun, December. Hun har taget månen med og morgenturen var oplyst, så jeg behøvede ikke min pandelampe. Der er lys på træet i haven og luften er kold og klar. Velkommen December, jeg glæder mig til at være med dig. Min fødselsdag, hyggedage, hverdage, juledage ...
Månen hænger som sagt deroppe og kaster det første lys over December. Træernes silhoutter danser i mørket og himlen har flere farver i dagens anledning. Endnu er det mørkt, men mørkt på en anden måde.
Jeg har egentlig ikke så mange morgentanker i dag. Jeg vil lade mig inspirere af Decembers optimisme og se frem til en god dag. Jeg har pensionsmøde, endnu engang skal jeg beslutte mig for, hvad jeg vil og forsøge at samle de pensioner, jeg har betalt til i årenes løb. Det er nemt nok, tror jeg, når man har arbejdet for den samme virksomhed i årenes løb og har jubilæum, som nu f.eks. min kollega, som fejrede 35 års jubilæum i går. Jeg kommer vist aldrig til at holde jubilæum. Jeg er en forholdsvis rastløs sjæl, som må videre på et tidspunkt, prøve noget nyt, noget andet. Udvikle mig. Jeg siger ikke, at man ikke kan udvikle sig inden for den samme virksomhed. Selvfølgelig kan man det. Men for mig er der altid kommet et tidspunkt, hvor jeg skal videre, ud og se, prøve, mærke. Nye projekter, opgaver, produkter, kolleger. Det bærer pensionen selvfølgelig præg af, den er flyttet med og har flyttet selskab flere gange. Nu skal den igen holde flyttedag. Tror jeg.
I nat drømte jeg, at jeg spiste libanesisk mad sammen med min mor. Jeg aner ikke, hvorfor det lige var libanesisk, det har jeg da vist aldrig smagt. Men det var det! Vi sad på en restaurant et sted og menukortet var ganske uforståeligt, men vi kommunikerede fint med tjeneren og tror, at vi blev enige om noget fladbrød og så noget grillet kylling på spyd. Fortolk lige den drøm! :0)
Velkommen December, nu skal vi lege og hygge.

mandag den 30. november 2009

Farvel November

November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle danske navn for november var slagtemåned, optakten til vinteren.

Kære November. Afskedens time er kommet. Du er på vej videre, væk fra dette år og kommer først tilbage, når det igen er vinter. Det har været et interessant bekendtskab i år. Du har ikke været gavmild med solskinstimerne, men har derimod flirtet, synes jeg, lidt for meget med regn, rusk og evigt mørke. Du har drillet og gemt dig bag regnvåde skyer. Du har udfordret mig i den grad, men jeg må sige, at jeg er blevet stærkere og har stået imod dit lidt dystre sind. Jeg er nu på vej mod December og December mod mig. Vi mødes lige om lidt og hun bringer lys og gaver. Er mere åben og livlig, kaster om sig med lys i mørket, en optimist af natur. Hun er til at læse! Du, kære November, er derimod lidt svær at forstå.
Jeg vil ikke påstå, at jeg lærte dig bedre at kende denne gang. Du forbliver mystisk og hemmelighedsfuld, skorpion af natur og fuld af finurlige forunderligheder. Nu drager du afsted og kigger dig næppe tilbage. God rejse November, far vel.

Bare gøre det

Jeg er lidt stolt af mig selv denne morgen, for jeg stod lidt tidligere op og trak i løbetøjet. Sådan skal det være. Ikke så meget eftertanke, bare gøre det. Det var nu slet ikke så grænseoverskridende i dag, for det er fint vejr derude. Det regner ikke og det er forholdsvist mildt. Ingen vind. Alt udstyret til mørkeløb kom i brug, både hundene og jeg havde refleksveste på, pandelampen var på plads og så løb jeg. Først med den ene hund og så med den anden. De få biler, vi mødte, var hensynsfulde og fik blændet ned og trukket ud til den anden side. Ikke noget dramatisk springen i grøften. Vi kan nå at løbe ca. 3 km disse morgener. Jeg skal jo skifte hund, så der går lidt tid med det. Men det er helt OK. Det er faktisk mere end OK, for 3 km er 3 flere end slet ingen. Nu sidder jeg over kaffen med god samvittighed og er klar til ugen. Vi er nået til novembers sidste dag. Hun er ved at pakke sine ting og gøre klar til afrejse. Ved midnatstid bliver hun afløst af december.

søndag den 29. november 2009

Skovtur med mørket i hælene

Dagen går på hæld. Trods en noget "brat" start på dagen, har det faktisk været en helt dejlig en af slagsne. Solen skinnede, mens vi havde afsluttende rallytræning. Jeg vågnede op til dåd og havde uden tvivl godt af den friske luft! Efter frokost tog jeg en god lur på sofaen, drak en kop kaffe og så gik turen i skoven med kæresten og hundene. Vi gik omkring 5 km. i skoven ved Giesegaard og nød den friske moskusagtige skovluft og en rask travetur med hundetøserne. Vi gik omkap med mørket, det fulgte med os og vi nåede frem til bilen samtidig. Så gik det hjem over land. Der er kommet masser af julelys i haverne nu, kun fantasien sætter grænser. Noget er kønnere end andet, men alle har gjort en lysende indsats og er klar til at hilse december velkommen. Hun er lige om hjørnet. 1. søndag i advent. Snart skal jeg lave en god gryde bolognese af det gode økokød. Og så skal vi bare "være" lidt foran fjernsynet, tror jeg.

Dagen derpå


Så sidder jeg her over morgenkaffen med alt for lidt søvn i kroppen og noget, der godt kunne minde lidt om tømmermænd. Jeg er stået op, for jeg skal til rally med den sorte hundetøs. Det er sidste gang og jeg har ikke lyst til at gå glip af afslutningen. Det har været en god træningsomgang og det føles forkert ikke at være med denne sidste gang. Så her sidder jeg med med trætte øjne, mens lyset langsomt kommer. Det tøver.
Vi havde en dejlig aften i byen i går. Frederiksberg skuffede mig ikke. Først en drink hos vores venner og senere den skønneste mad og betjening på restaurant Frederiks Have. Det var simpelthen bare så lækkert. Vores smagsløg blev forkælede med en 3-retters menu med tilhørende vine. Betjeningen var superb og vi nød hvert sekund, fik snakket, grinet og hygget.
Bagefter gik vi ned til Frederiksberg Rådhusplads og så det store juletræ med lys på. Julen havde gjort sit indtog på Frederiksberg.
Morgenen har gjort sit indtog her på landet. Jeg skal ud i den.

lørdag den 28. november 2009

Landevejsløb i strid vind

Så kom jeg ud og løbe igen. Der er igen gået altfor lang tid siden sidst, næsten en uge. Uha, det er jeg ikke tilfreds med og jeg siger det lige igen ... det er jeg ikke tilfreds med. Ydermere kunne jeg mærke, at jeg er øm i ryggen. Jeg skal i gang med at styrketræne, lave øvelser og det kan man altså godt selvom det er mørkt. Faktisk kan jeg stå ude på flisegangen med min IPod og danse i mørket. Helt uden forstyrrelser.
Det var en god løbetur, lagde ganske hårdt ud og i god fart, men jeg måtte kapitulere lidt, da jeg kom ud i den strideste modvind. Det blæser godt derude mellem markerne. Det sænker farten og man skal passe på ikke at sluge alt for meget luft.
Nu er jeg tilbage, klar til bad og siden frokost. Jeg lavede øvelser på flisegangen og lavede planer for min motion og træning fremover. Der må ikke gå en uge (!) med mindre jeg har en rigtig god undskyldning. Den forgangne uges regn, regn, regn og mørke, tja, nej ikke god nok.
Jeg holder ved, det gør jeg! Badet kalder ...

Frederiksberg


Jeg kommer fra Frederiksberg (København). Det er mit hjemland. Jeg er født dér og har boet der det meste af mit voksne liv. Indtil for snart 5 år siden. Nu er jeg bybo på landet og vel snart ikke så meget bybo længere? Men jeg vil altid have Frederiksberg i mit hjerte. Elsker at komme derind, gå på Frederiksberg Allé, Gammel Kongevej ... løbe i Frederiksberg Have og drikke latte på en af de efterhånden mange caféer. Bare gå og være. Der er jeg ikke fremmed. Jeg kender gaderne, stederne, de små butikker og alligevel er der sket meget på de snart fem år, jeg har været væk. Min mor bor der jo, jeg har venner dér ... og i aften skal jeg gense mit Frederiksberg. Vi skal mødes med gode venner, ud og spise, ud og hygge. Jeg håber, at regnen holder friaften, så vi kan spadsere lidt i gaderne efter middagen, finde et hyggeligt sted og falde ind.
Jeg kunne ikke tænke mig at flytte tilbage. Men det har ikke noget med Frederiksberg at gøre. Hvis jeg skulle flytte til byen igen, så måtte det være dér! Ingen andre steder har det, som Frederiksberg har for mig. Det er stedet! Men jeg elsker landet, det har jeg altid gjort og jeg trives med at være væk fra travlheden, det hektiske og ikke mindst larmen. Den kan jeg godt undvære. Jeg kan nyde det for en stund, som i aften, så suger jeg det til mig og lever, men når jeg kommer tilbage til provinsen og landet, så slapper jeg af igen. Og er hjemme.